Af Nadia Nikolajeva - 28/02-16 12:12; Opdateret: 28/02-16 12:43

6-årig dreng fundet livløs i sø6-årig dreng fundet livløs i sø

Drengen er kørt til genoplivning på Odense Universitetshospital.

storybild

Arkivfoto (Billede: Mikael Andersson)

En 6-årig dreng fra Trunderup blev søndag formiddag fundet livløs i en sø ved Trunderup ved Kværndrup. Drengen er kørt til genoplivning på Odense Universitetshospital. Det skriver TV 2 Fyn.

Drengen forsvandt fra huset og da forældrene havde mistanke om at han kunne være faldet i en nærliggende sø blev politi og redningsmandskab alarmeret.

Politiet fik alarmen klokken 10.29 og en halv time efter blev den 6-årige dreng fundet i søen, der ligger på samme matrikel hvor drengen bor.

Han er nu kørt til genoplivning på Odense Universitetshospital. Fyns Politi ved ikke mere om drengens tilstand på nuværende tidspunkt.

Opdatering 12:42: fra Ritzau: En seksårig dreng blev søndag formiddag efter længere tids eftersøgning fundet livløs i en sø i Trunderup mellem Odense og Svendborg.

Drengen blev i hast bragt til Odense Universitetshospital.

- Og vi har netop fået at vide af lægerne, at han er i live, fortæller vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi til Ritzau kort før klokken 12.30.

Familien alarmerede politi og redningsberedskab ved 11.30-tiden, da drengen var forsvundet.

- De frygter at han er faldet eller kravlet ud i en sø på ejendommen, og de hopper selv i vandet for at lede efter ham, siger vagtchefen.

Da det ikke lykkes at finde drengen, slår familien alarm. Efter en halv time finder redningsmandskabet ham liggende livløs i søen.

Vagtchefen har fra sygehuset fået at vide, at drengen er i live, men kan ikke sige noget nærmere om hans tilstand.

LÆS OGSÅ: Politiet anholder ti rumænere for tiggeri ved Randers

LÆS OGSÅ: 22-årig mand sigtet og fængslet for kærestevoldtægt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress