10/11-15 13:51

Drabssigtet sygeplejerske i sms: Jeg har dræbt enDrabssigtet sygeplejerske i sms: Jeg har dræbt en

Der er ikke noget unaturligt i at beskrive en patients død i en sms til sygeplejerskekolleger, mener sigtet.

storybild

(Billede: Polfoto)

- Jeg har lige taget livet af en. Jeg står her med de pårørende, som vræler helt vildt.

Den tilsyneladende temmelig kyniske besked har en drabssigtet sygeplejerske sendt til en kollega i forbindelse med sit arbejde på sygehuset i Nykøbing Falster.

Det fortæller anklager Michael Boolsen tirsdag eftermiddag i forbindelse med et retsmøde i Nykøbing Falster, hvor anklageren endnu engang forsøger at få retten til at forlænge varetægtsfængslingen af kvinden for fire drab.

Det er under efterforskningen af sagen, at politiet er stødt på den opsigtsvækkende sms-besked på den sigtedes telefon.

LÆS OGSÅ: Tre løsladt og en fængslet efter drabsforsøg på Lolland

Om beskeden har sygeplejersken ifølge Michael Boolsen sagt, at "det er helt normalt at skrive sådan med en veninde eller kollega".

Med andre ord afviser hun, at der med beskeden er tale om en tilståelse.

Ud over de fire drab er den 31-årige sigtet for et drabsforsøg og for at udsætte sin syvårige datter for fare ved at give hende det kraftige og afhængighedsskabende sovemiddel Zopiklon.

Siden sin anholdelse i begyndelsen af marts har den sorthårede kvinde nægtet sig skyldig, og hendes forsvarer har gentagne gange efterspurgt et motiv til de påståede drab.

Et sådant har anklagemyndigheden ikke leveret, men ikke desto mindre er der efterhånden dukket adskillige usædvanlige oplysninger op om kvindens færden.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske bliver sigtet igen: Udsatte datter for fare

Anklagemyndigheden mener da også at have fundet den såkaldt "rygende pistol" i form af et tomt sprøjtehylster. Den blev fundet i en medicinspand på sygeplejerskens afdeling.

Sprøjtens indhold - en dødelig cocktail af sløvende medicin - anklages den 31-årige for at have skudt ind i blodbanen på en kvindelig patient, der efterfølgende måtte genoplives.

En lignende fremgangsmåde beskyldes hun for at have brugt i tre andre tilfælde på den samme lange vagt fra 28. februar til 1. marts i år. Det kostede dem alle livet.

Efterfølgende har anklagemyndigheden føjet endnu et drab til sigtelsen, så hun nu i alt er sigtet for fire drab og et drabsforsøg samt for at udsætte sin datter for fare.

Den 31-årig drabssigtet sygeplejerske skal fortsat være varetægtsfængslet. Det fastslår en dommer tirsdag eftermiddag ved Retten i Nykøbing Falster.

Forsvarsadvokat Jørgen Lange kærer kendelsen til landsretten. Han mener, at behandlingen skal ske i forbindelse med en mundtlig forhandling.

LÆS OGSÅ: Ægtepar får fængsel i to et halvt år for menneskesmugling

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress