06/10-15 11:16; Opdateret: 06/10-15 11:34

Folketingets åbning: Sådan vil Enhedslisten undgå DronningenFolketingets åbning: Sådan vil Enhedslisten undgå Dronningen

EL er fortsat imod kongehuset og vil derfor heller ikke være til stede, når dronningen ankommer.

storybild

Dronningen og Johanne Schmidt-Nielsen (Billede: Polfoto/Collage)

Enhedslisten holder fast i sin tradition, når dronning Margrethe ankommer til salen for at deltage i festlighederne på Folketingets åbningsdag.

Sådan lyder det fra ældre- og beskæftigelsesordfører Finn Sørensen, der fortæller, at partiet bevidst vil ankomme et par minutter for sent til åbningen for at undgå at rejse sig for dronningen.

- Vi synes, at vi har fundet en afdæmpet måde at vise vores holdning. Kongehuset har ikke noget at gøre i et demokrati, siger han til Ritzau.

Finn Sørensen fortæller, at Enhedslisten fortsat har den holdning, at monarkiet burde afskaffes.

- Vi synes, at det er principielt forkert, at kongehuset har den rolle, som det har, tilføjer han.

Heller ikke De Radikales Zenia Stampe plejer at rejse sig for dronningen, men det behøver R-ordføreren heller ikke at tage stilling til i år, da hun i øjeblikket er på barselsorlov.

Når Folketinget åbner første tirsdag i oktober er der tradition for, at den royale familie er repræsenteret, og kutymen siger, at folk i salen rejser sig.

LÆS OGSÅ: Engell: Løkke kan brænde sig på EU-afstemning


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress