Af - 24/02-16 12:23; Opdateret: 25/02-16 09:22

Sød musik: Patrick friede på Crazy Daisy - se billederne herSød musik: Patrick friede på Crazy Daisy - se billederne her

19-årige Patrick friede i weekenden til sin kæreste Sandie på Crazy Daisy i Næstved. Se de søde billeder her.

Bildstrecke im Grossformat »

Se det søde frieri i galleriet herover.

I weekenden valgte 19-årige Patrick Rosgaard at fri til sin kæreste Sandie Heide - midt på dansegulvet på Crazy Daisy i Næstved.

Sandie havde få dage forinden haft 28 års fødselsdag, og det var i første omgang dén, hun var taget på Crazy Daisy for at fejre - med familie, venner og Patrick, som hun har været kærester med i lidt over et år.

Men der blev endnu mere at fejre, da Patrick pludselig valgte at falde på knæ midt på dansegulvet og stillede sin udkårne det store, berømte spørgsmål "Vil du gifte dig med mig?" i en mikrofon, så hans kærlighedserklæring kunne høres i alle højttalere på diskoteket.

LÆS OGSÅ: TV: Alexander slår benene væk under sin Caroline med overraskende frieri

Patrick fortæller til metroxpress, at valget faldt på Crazy Daisy af flere årsager. Dels fordi Sandie i forvejen skulle fejre sin fødselsdag der - og det betød, at familie og venner ville være samlet til at overvære den store begivenhed. Derfor var det for ham det "perfekte sted", fortæller han.

Men det var samtidig også for at vise sin kærlighed til "hele verden".

- Det var for at vise en masse andre det - for at gøre det mere offentligt. Jeg ved, det betyder meget for min nu forlovede, at folk ved det.

Frieriet foregik lidt før midnat - kort efter, at selskabet var kommet ind på diskoteket. Her sørgede Patrick for at briefe dj'en om, hvordan han gerne ville have, at frieriet skulle ske. Han fik dj'en til at stoppe musikken og sige til Sandie, at hun skulle blive på dansegulvet, fordi Patrick havde noget, han gerne ville sige.

LÆS OGSÅ: Vildt frieri: Sebastian fik tatoveret spørgsmålet på kroppen

Herefter friede Patrick til stor begejstring for de andre gæster. Og selvfølgelig særligt for Sandie.

- Hun begyndte at græde af glæde, kramme mig og kysse mig. Det kom bag på hende, fortæller Patrick, der understreger, at frieriet var længe planlagt og ikke foregik med promiller i blodet, så folk ikke skulle tro, at det var en fuldemandsbeslutning.

- Jeg ville ikke drikke den aften. Jeg ville ikke tro, at folk troede, at jeg friede, fordi jeg var fuld, siger han.

Efter frieriet satte dj'en "Kun os to" på med Jokeren, og parret tog senere videre i byen for at fortsætte fejringen.

Den helt store fejring kommer dog til at foregå næste sommer, hvor parret planlægger at brylluppet skal stå.

Se Patricks frieri og kæresten Sandies reaktion i galleriet øverst.

LÆS OGSÅ: TV: Han udfører det mest respektfulde frieri, du længe har set


LÆS OGSÅ: TV: Kendte afgør gammel fejde - Crazy Dasiy eller Buddy Holly?

LÆS OGSÅ: Hvordan Kan Crazy Daisy være mere populære på facebook end jer?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress