Af - 15/07-16 12:42

Dansk muslims gribende opråb på Facebook: - Du er ikke en af osDansk muslims gribende opråb på Facebook: - Du er ikke en af os

En dansk muslim tager skarpt afstand fra terrorangrebet i Nice på Facebook.

Bildstrecke im Grossformat »

I de seneste år er den vestlige verden gang på gang blevet ramt af terrorangreb af ekstremister - og næsten hver gang har det vist sig, at gerningsmændene vedkender sig den muslimske tro.

LÆS OGSÅ: Løbsdirektør nægter at lade Nice-angreb stoppe Touren

Men islamisme og terrorisme går ikke hånd i hånd - og en dansk muslim opfordrer nu sine med-muslimer til skarpt at tage afstand til ekstremister som ham, der i går slog 84 mennesker ihjel i Nice.

- Det er på tide at muslimer siger fra højt og tydeligt. Det er ikke nok, at vi blot siger det, når vi er sammen - mellem hinanden. Vi må siger det i al offentlighed, højt og tydeligt, så der ingen misforståelse er, skriver Abdulhamid Sørensen i et opslag på Facebook, hvor det har fået mere end 1.000 likes og over 100 delinger.

LÆS OGSÅ: Mistede baby under angrebet i Nice - så skete miraklet

Vi ved endnu ikke, om gerningsmanden fra Nice kaldte sig selv muslim. Men vi ved, han er født og opvokset i Tunesien, hvor omkring 98 procent af befolkningen er muslimsk, så det er en nærliggende tanke.

Og derfor mener Abdulhamid Sørensen, at det er vigtigt, at alle muslimer råber op:

LÆS OGSÅ: Sådan mindes kendte ofrene for terror i Nice

- Vi har en forpligtigelse over for vores tro, for samfundene vi lever i, for vores fremtidige generationer af muslimer og ikke-muslimer, der skal leve sammen i gensidig forståelse, tolerance og respekt.

- Vi har ikke ret til at tie, men må på alle tænkelige måder bidrage til at stoppe galskaben og ondskaben, der er en trussel mod alle mennesker og samfund begået af enkelte syge individer, der er så forskruede i deres mentalitet, at de vover at tage deres tro til indtægt og som retfærdiggørelse for deres onde og vanvittige handlinger, skriver han, inden han afslutter med en direkte besked til gerningsmanden:

LÆS OGSÅ: Se billederne: Byer verden rundt viser sympati med Nice

- Til gerningsmanden, hvem han så end er: Du er ikke én af os.

Du kan se hele opslaget herunder:

LÆS OGSÅ: Følelsesladet Søren Pind: Islam er IKKE fjenden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress