Af - 15/04-15 14:55

Besøgsbabyer: Aarhus sender babyer på plejehjemmetBesøgsbabyer: Aarhus sender babyer på plejehjemmet

Aarhus Kommune vil have babyer på byens plejehjem

storybild

Her ses Otto Ohrt og seks måneder gamle Alva på det første besøg på et af byens plejehjem. (Billede: Aarhus Kommune)

Har du en baby, og kunne du tænke dig at skabe lidt glæde på byens plejehjem, så er du - eller rettere dit barn - måske lige hvad Aarhus Kommune står og mangler.

Her er man nemlig begyndt at bruge såkaldte 'besøgsbabyer' til at skabe glæde hos byens ældre. Det forklarer Anna Holm Hansen, der står for det opsigtsvækkende tiltag hos Aarhus Kommune.

- Det er et projekt, som vi har valgt at sætte i gang for at skabe flere fællesskaber på tværs af generationerne, siger hun.

Et af stederne hvor man kan kigge forbi med sit barn er ved plejeboligerne i Tranbjerg udenfor Aarhus. Stedets leder, Lisbeth Thingholm, synes projektet er en god ide.

- Det skaber glæde for de ældre, ja også for os personaler. Der bliver skabt en kontakt mellem generationerne. Babyer gør altså bare et eller andet hos folk, siger hun.

Manden bag ideen hedder Otto Orht. Ideen opstod en dag, da han var nede og købe ind.

- Jeg havde barsel, og var nede i Rema 1000 for at hente bleer sammen med min datter Alva. Og da der lige ved siden af lå et plejehjem, fik jeg den ide om ikke det kunne være meget sjovt at besøge dem, siger han til metroxpress.

Og det måtte han godt.

- De synes jo, det var sjovt at underholdende, at der kom sådan en lille en forbi. Og det gjorde, at man kom i snak og de begyndte at fortælle om deres barndom. Så jeg fik også noget ud af det, forklarer han.

Otto Ohrt arbejder til dagligt i Aarhus Kommunens sundhedsstab, hvor han præsenterede ideen, da han kom tilbage fra barsel. Den blev de så begejstrede for, at Otto's iderige bleindkøb nu har udviklet sig til at otte af byens plejehjem i dag har besøgsbabyer.

LÆS OGSÅ: Kunst for formue samler støv i rådhuskælder

LÆS OGSÅ: Narkohunde skal undersøge skoleelever

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress