Af - 25/10-15 10:18

Forsker: Drop vintertid – vi ville være sundere udenForsker: Drop vintertid – vi ville være sundere uden

I dag stiller vi uret en time tilbage. Men ifølge britisk forsker burde vi lade være. Hvis vi ikke gjorde det, ville vi leve sundere, mener han.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Mellem klokken 02-03 i nat stillede vi uret en time tilbage og overgik fra sommer- til vintertid. På den måde har vi forlænget morgenen med en time og for en stund holdt nattemørket fra døren.

Men det burde vi måske slet ikke.

Ifølge den britiske forsker Mayer Hillman ville det være bedst for os mennesker, hvis vi slet ikke pillede ved klokken, men bare lod tid være tid.

LÆS OGSÅ: Tid til cykellygter: Sådan undgår du bøder

Tilbage i 2010 argumenterede Hillman på baggrund af to undersøgelser, han selv havde været med til at lave, for, at vintertid ikke harmonerer med vores oprindelige døgnrytme, og at vi ville få langt mere ud af en ekstra times lys om eftermiddagen end om morgenen.

- De ekstra timers dagslys ville øge mulighederne for udendørs fritidsaktiviteter væsentligt: Cirka 300 flere (timer, red.) for voksne og 200 flere for børn hvert år, sagde Mayer Hillman dengang til BBC.

Mayer Hillman mener altså, at man ved at droppe vintertiden kan forbedre folkesundheden, da fysisk aktivitet og motion reducerer risikoen for hjertesygdomme, fedme, diabetes og visse kræftformer.

Ikke alle var lige begejstrede for Hillmans påstande, og over for Videnskab.dk sagde overlæge ved Psykiatrisk Center København i Region Hovedstadens Psykiatri og ekspert i lys, Henrik Dam, dengang:

- Hvis man skal have noget ud af vinterens lys, skal man gå udenfor omkring middagstid. Ellers er lyset ikke stærkt nok.

LÆS OGSÅ: I nat skal du stille dit ur: Men hvordan er det nu lige ... ?

Vintertid er i og for sig 'normaltid', da sommertid i sin tid blev indført, fordi man ved at tilpasse uret menneskets døgnrytme kunne spare på kul og energi til kunstigt lys. Sommertid blev indført i Danmark første gang under første verdenskrig og igen under anden verdenskrig. Siden 1980 har det været standard i mange EU-lande.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress