03/12-15 11:02; Opdateret: 03/12-15 11:28

DMI varsler ny storm - navnet er HelgaDMI varsler ny storm - navnet er Helga

Bildstrecke im Grossformat »

Fredag vil nordjyderne vågne op til en blæsende dag. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) melder nemlig om storm fra tidligt fredag morgen frem til klokken 12.

Siden 2013 har vi haft tradition for at navngive de storme, der rammer landet, og fredagens storm er allerede blevet døbt Helga. Hun kommer buldrende med en vindstyrke på op mod 27 meter i sekundet.

Stormvarslingen gælder i den nordligste del af Danmark, i området omkring Thisted og Frederikshavn og på vestkysten omkring Hjørring.

DMI advarer om, at der kan være risiko for flyvende tagsten og væltede træer, som kan spærre tog- og vejstrækninger.

Også broerne i det nordjyske bliver sandsynligvis lukket for trafik.

Det er kun knap en uge siden, at Danmark fik besøg af stormen Gorm, som lukkede flere broer. Også togtrafikken blev ramt, da tog holdt stille på flere strækninger. S-togs-nettet i hovedstaden var lukket hele natten.

Flere steder i landet blev der målt vindstød af orkanstyrke.



LÆS OGSÅ: Efter Gorms rasen: Kølige bønder klarer skaderne selv - byboerne griber telefonen

LÆS OGSÅ: Efter Gorm kommer mere storm

LÆS OGSÅ: Ødelæggelser fra stormen Gorm når næppe tidligere storme

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress