Af Benjamin Krogh - 08/01-16 12:37

Slamsuger-chauffør finder ekstremt sjælden rav-elgSlamsuger-chauffør finder ekstremt sjælden rav-elg

En privat samler fra Korsør har gjort et sjældent fund på sin sædvanlige ravsamlertur.

Slamsuger-chauffør Torben Toft Heidelbach fra Korsør gjorde et særligt fund, da han gik en strandtur i aftenmørket med hunden Sally kort før jul.

Uden at være klar over det, fandt han noget i tangen, der nu viser sig at være et af de ældste og mest sjældne kunstværker i Nordeuropa, skriver Ekstra Bladet.

- Jeg troede, at det var sådan en bideskinne af gummi, som spædbørn bruger, når de skal have tænder.

- Ja, jeg blev faktisk lidt irriteret over, at folk smider sådan noget i naturen, siger Torben Toft Heidelbach til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Sjælden sygdom gør folk fulde - uden de har drukket

Bøjet over køkkenbordet, blev Torben Toft Heidelbach og hans kone alligevel enige med hinanden om, at det ikke var en bideskinne, men derimod en bearbejdet ravklump.

Torben Toft Heidelbach henvendte sig siden til Nationalmuseet, der straks undersøgte fundet.

Museet er ikke i tvivl om, at der er tale om et ravsmykke formet som en elg, der er omkring 13.000-14.000 år gammelt. Og det gør fundet til et af de mest sjældne danefæ.

LÆS OGSÅ: Stolt mor til dreng med defekt næse: Han er min Pinocchio

- Det herlige ved det her nye fund er, at der ikke mangler noget. Vi har nemlig i vores udstilling på Nationalmuseet en anden ravelg, og den mangler kroppen, siger museumsinspektør Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet til Ritzau.

Det er et særligt fint zigzag-mønster på ravklumpens overflade, der gør museet sikker på, at smykket er så gammelt og sjældent.

- Vi får næsten hvert år et enkelt hængesmykke ind. Men der går ti eller tyve år imellem, at de er skåret til, så de forestiller noget, siger Peter Vang Petersen om fundet.

Lignende fund i Nordeuropa kan ifølge ham tælles på én hånd. Sidst, Peter Vang Petersen selv så noget lignende, var da han for 20 år siden fik indleveret en ravbjørn fra Fanø.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Bieber flasher kæmpe tattoo i nakken

LÆS OGSÅ: Auktionshus slår rekord med salg af diamantring

LÆS OGSÅ: Braithwaite på pletten i sjælden Toulouse-sejr

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress