Af - 20/09-15 15:35; Opdateret: 20/09-15 16:39

Børnerådet raser over brystforstørrelser på dansk SnapchatBørnerådet raser over brystforstørrelser på dansk Snapchat

Et dansk privathospital viser dagligt optagelser af plastikoperationer på det populære sociale medie, Snapchat. Børnerådet kalder det uansvarligt.

Bildstrecke im Grossformat »

Videoer og billeder bliver taget efter samtykke med kunderne

En ung, smuk kvinde får lagt implantater på 500 milliliter ind i sine bryster, der med ét er blevet markant større.

Det er døgnets 'story' fra Nygart Privathospital på Snapchat, som især er populært blandt de yngste teenagere, og derfor ser Børnerådet nu med skepsis på privathospitalets nyeste tiltag.

- Vi synes, det er uansvarligt at promovere plastikkirurgi på Snapchat, siger formand for Børnerådet, Per Larsen og fortsætter:

- Det kræver virkelig solide mediekompetencer hos børn og unge at forholde sig nøgtern til det, og denne her type reklame er altså lige en tak for snedig.

LÆS OGSÅ: Snapchat har betalt DYRT for at du kan brække regnbuer op

En gang om dagen får privathospitalets følgere på Snapchat forskellige video- og billedsekvenser, hvor de inviteres med helt ind i operationslokalet - også mens kniven bliver ført. Men der er ikke tale om reklame, siger indehaver Jesper Nygart.

- Det handler om reel information og om at vise, hvad der foregår under en operation - hvor meget blod der er, og hvad kirurgen gør. Vi prøver at afmystificere det, vi laver, siger han og afviser kritikken.

LÆS OGSÅ: TV: Se de irriterende typer på Instagram - er du en af dem?

- Langt hen ad vejen forstår jeg godt deres bekymringer, men sammenlignet med eksempelvis porno, der ikke afspejler virkeligheden - og som børn hele tiden bliver konfronteret med - viser vi noget meget reelt.

- De mekanismer der gør, at unge mennesker vælger brystforstørrelser, er nogle skønhedsidealer, der bliver sat i andre lande end Danmark. Det er en global ting, som unge bliver udsat for uanset, hvad vi gør, siger Jesper Nygart.

LÆS OGSÅ: 13-årige Alberte: - Jeg er afhængig af Snapchat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress