Af Marc Nicholas Thygesen - 26/06-15 10:52; Opdateret: 26/06-15 11:28

Skovejer millionerstatning for vindmøllegenerSkovejer millionerstatning for vindmøllegener

Fem store testmøller ved Herning udløser erstatning til nabo, der har fået medhold i Vestre Landsret.

Ejeren af en mindre vestjysk plantage får nu to millioner kroner i erstatning som følge af de gener, fem store test-vindmøller har givet ham.

LÆS OGSÅ: Vestas får ordre på 180 megawatt i Brasilien

Vestre Landsret har netop stadfæstet en afgørelse fra retten i Randers.

Skovejeren havde oprindeligt fået tilkendt 150.000 kroner i erstatning for vindmøllegenerne, men da det var under én procent af skovens værdi, fik han ikke pengene udbetalt.

LÆS OGSÅ: Brand på stort skib med gasflasker: Fare for eksplosion

Møllerne er rejst på en mark ved Barde Plantage vest for Herning, og efter opførelsen satte Skat af egen drift ejendomsvurderingen ned med 1,5 millioner kroner som en direkte følge af naboskabet til de fem store møller.

Skovejeren klagede, og ejendomsvurderingen fik endnu et nøk nedad med i alt tre millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Danmark producerer kun lige nok energi til eget forbrug

Ejeren mente, at Skats vurdering måtte være udtryk for værditabet, og han krævede erstatning af det firma i Randers, der står bag vindmøllerne.

Retten i Randers og nu Vestre Landsret siger samstemmende, at taksationsmyndighederne kun har vurderet vindmøllegenerne i forhold til den jagthytte, der ligger i plantagen, og ikke i tilstrækkelig grad har vægtet den store herlighedsværdi, Barde Plantage har.

Plantagen er ikke ret givtig med hensyn til skovbrug, men der er en flot kronhjortebestand, og en stor herlighedsværdi - før møllerne kom.

Efter møllerne er kommet i drift, er det ifølge ejeren ingen fornøjelse at færdes i plantagen, hvor stilheden nu brydes af vingernes sus.

Han mener også, at kronvildtbestanden er faldet, idet dyrene trækker op mod Ulfborg Plantage. Den opfattelse deles ikke af Statsskovvæsenet, der med udgangspunkt i erfaringerne fra Testcentret ved Østerild har oplevet, at kronvildtet hurtigt vænner sig til møllerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress