Af - 31/05-16 04:00

Terror- og bandedømte må ikke arbejde med børnTerror- og bandedømte må ikke arbejde med børn

Et bredt flertal uden om regeringen vil nu forhindre folk med domme for terror og bandekriminalitet i at arbejde med børn på linie med pædofile.

storybild

(Billede: Scanpix)

Fremover skal folk, som er dømt for bandevold eller planlægning af terror, ikke kunne arbejde med børn, 10 år efter de er blevet dømt.

Et flertal uden om regeringen støtter et konservativt forslag, der vil udvide de såkaldte børneattester til ikke kun at rumme pædofili.

- Vi har desværre haft en stribe sager, hvor bandekriminelle er sat til at få unge ud af kriminalitet. Det skal stoppes. Vi risikerer, at unge kommer længere ud i kriminalitet. Dømte skal ikke arbejde med unge, men kan få job med at feje gader, siger Naser Khader fra de Konservative.

I denne uge er tre personer, herunder en leder i et værested for grænsesøgende unge, i Københavns Byret tiltalt for opbevaring af 189 kilo hash, der skulle sælges. En af de andre tiltalte var løst ansat på værestedet selv om han havde fået seks år for vold.

En anden af de dræbte i tripplemordet på Frederiksberg, var både hårdkogt bandemedlem og friskolelærer.

DF og Liberal Alliance bakker op.

- Jeg mener slet ikke, at man skal kunne arbejde med børn og unge, hvis man fornyligt er dømt for grov vold og narkohandel, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Mens S og SF erklærer positive, men gerne vil justere detaljer, som være længe dømte skal stå registreret.

- Det er jo helt galt, hvis gadeplansmedarbejdere får unge længere ud i kriminalitet. Derfor bakker vi op, men vi kan ikke støtte, at det skal stå i attesterne for livstid, siger Lisbeth Bech Poulsen (SF).

En undersøgelse fra LG Insight i 2014 blandt 79 kommuner viste, at hver femte havde fyret en ansat gadearbejder for kriminalitet, og at 11 havde fyret en, fordi han havde levet kriminalitet med de unge, han skulle passe på.

Comeback i Greve, hvor 11 ud af 18 ansatte er tidligere bandemedlemmer, siger:

- Det synes jeg, er en skam. I langt største parten af tilfældende har det en positiv effekt, siger direktør Poul Kellberg.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra kulturminister Bertel Haarder (V), der står for børneregisteret.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress