Af - 03/06-16 04:00; Opdateret: 03/06-16 06:24

Flere dummer sig: Så mange ulovlige genstande bliver taget i lufthavnenFlere dummer sig: Så mange ulovlige genstande bliver taget i lufthavnen

Der bliver konfiskeret et stigende antal ulovlige væsker i sikkerhedskontrollen, viser en opgørelse fra Københavns Lufthavne. Og det går ud over de rejsende selv.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du står og sveder i din hawaii-skjorte i køen til security og overvejer at råbe skældsord ad personalet, skal du måske lige have styr på, hvad du har med i kufferten først.

For de lange køer skyldes nemlig i høj grad, at personalet kommer på overarbejde, fordi danske rejsende får konfiskeret store mængder knive, kemikalier og værktøj i sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Det viser en opgørelse, som Københavns Lufthavne har lavet for metroxpress.

Der er især sket en stigning i forhold til væsker, som der sidste år blev der konfiskeret cirka 116.000 kilo af alene i København. Det er en stigning over 40 procent i forhold til 2014.

Ifølge Kasper Hyllested, pressechef i Københavns Lufthavne, er forklaringen typisk, at folk enten har glemt reglerne eller ikke kender dem. Og det går ud over passagererne selv, forklarer han:

- Vi tager især markant mere væske. Og når vi skal pille ting op af taskerne, så opstår der køer. Så jo færre, der har ting, de ikke må, desto hurtigere går det for alle.

Foruden stigningen i væsker bliver der i gennemsnit konfiskeret 12 knive, 15 sakse, 13 stykker værktøj og to legetøjsvåben hver eneste dag.

- Vi tror, at grunden er, at folk i højere grad kun rejser med håndbagage og ikke er klar over, hvad man må have med. Og så ryger shampooen og måske de dyre cremer og parfumer.

Kasper Hyllested, pressechef i Københavns Lufthavne


Hans Christian Stigaard, der var trafikchef i Københavns Lufthavn frem til 2004 og i dag er konsulent i flysikkerhed, forklarer, at glemsomme rejsende er en hård belastning for systemet:

- Det største problem er, at lufthavnene skal have ansat en hulens masse sikkerhedsfolk for at udføre kontrollen, siger han.

I København er antallet af ansatte i sikkerhedskontrollen steget fra cirka 700 i 2007 til nu 1.100.

- Mange af reglerne giver måske ikke den helt store mening for den almindelige rejsende, som tager på ferie to gange om året. Og så har man ikke lige sat sig ind i, hvor stor vandflasken må være, og hvad man må have med af astmamedicin.

Hans Christian Stigaard, konsulent i flysikkerhed og tidligere sikkerhedschef i Københavns Lufthavne.


LÆS OGSÅ: Flyselskab bøjer reglerne: Redder kæledyr fra brand

LÆS OGSÅ: Regeringen vil tillade mere droneflyvning

LÆS OGSÅ: Briterne var usikre på egyptisk flysikkerhed et år tilbage

LÆS OGSÅ: Skal du til USA denne sommer? Så skal du være tålmodig

LÆS OGSÅ: DF: 25.000 lufthavnsansatte skal tjekkes for ekstremisme

LÆS OGSÅ: Ansatte i Københavns Lufthavn vil have møde om sikkerheden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress