Af Lars Sejr - 09/10-15 21:35; Opdateret: 09/10-15 21:48

Arbejdsulykke koster en 38-årig mand livetArbejdsulykke koster en 38-årig mand livet

En mand var i gang med at sandblæse en tank, da han på en eller anden måde selv blev ramt af sandstrålen.

storybild

En 38-årig mand mistede fredag eftermiddag livet ved en arbejdsulykke på et autolakererfirma i Viborg.

- Han stod alene i et rum og var i gang med at sandblæse en tank eller noget lignende, fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

Men noget gik galt, og manden fik på en eller anden måde rettet sandblæsningspistolen mod sit ansigt.

- Strålen rammer ind under beskyttelseshjelmen og rammer ham i underansigtet, siger vagtchefen.

Det er uvist, hvornår ulykken er sket.

- Han er sidst set efter frokostpausen ved middagstid. Ved 14-tiden bliver han fundet af nogle kolleger, der skal have ham med et sted og undrer sig over, at maskinen stadig kører, forklarer vagtchefen.

Politiet ved fredag aften heller ikke, hvordan ulykken kan ske. Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt og skal undersøge udstyr og ulykkessted for om muligt at fastslå, hvad der gik galt.

De pårørende til den 38-årige er blevet underrettet om ulykken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress