Af - 02/11-15 09:00

Skør efterlysning: - Tabte du tænderne på kroen i lørdags?Skør efterlysning: - Tabte du tænderne på kroen i lørdags?

Gæsterne på Ansager Hjørnekro i Ribe fik ikke det hele med sig hjem efter festen lørdag aften.

Bildstrecke im Grossformat »

Var du til fest lørdag aften på Ansager Hjørnekro i Ribe, så tjek lige efter, om du stadig har dine tænder i overmunden...

På kroens facebook-side efterlyser kromutter Hanne Rasmussen nemlig ejeren af et sæt kunstige tænder og et par blondetrusser.

LÆS OGSÅ: Hvad er det værste, du nogensinde har glemt?

Nu skulle man tro, at det har været et brag af en fest lørdag aften og nat på kroen, men ifølge Hanne Rasmussen, så var det en helt normalt lørdag aften.

- Jaaah, lørdag var vores lokale fodbolddrenge her og havde deres sæsonafslutning, forklarer hun eftertænksomt og afviser, at festen stak helt af:

- Nej. De hyggede sig med at rafle og spille pool som de plejer, siger hun.

Hanne Rasmussen siger, at det tit og ofte sker, at der bliver fundet glemte ting og sager efter en festlig aften på kroen. Men det plejer altså hverken at være tænder eller trusser.

LÆS OGSÅ: Glemte sager: Kan du hjælpe Marie med at få sin studenterhue tilbage?

- Nej, det er ikke normalt! Normalt er det jakker, sko, halstørklæder, en mobiltelefon og sådanne ting de glemmer. Vi har aldrig før prøvet, at folk har tabt deres tænder, siger hun.

Hele søndagen var der ingen, der kom og efterspurgte hverken tænder eller trusser. Men de glemte sager var alligevel det store samtale-emne på kroen.

- I går havde gæsterne meget travlt med hinanden og med at se, om der var nogen der kom uden tænder, griner hun.

Er det dig, der har glemt dine tænder eller trusser på kroen, så oplyser Hanne Rasmussen, at du kan få dem diskret udleveret ved bagdøren.

LÆS OGSÅ: Arkæologer finder 1000 år gammel kande i Ribes muld

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress