Af - 12/04-16 04:00; Opdateret: 12/04-16 08:57

TV: Her sker historisk miljøkatastrofe i DanmarkTV: Her sker historisk miljøkatastrofe i Danmark

Fredericia Kommune forbereder krav om millionerstatning mod firma, efter at næsten 7.000 ton olie og gødning blev udledt efter brand på havnen. Bilforhandler måtte kassere 57 biler

Her ses Danmarks største miljøkatastrofe på første hånd. En flodbølge af gødning og palmeolie. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

En af de største miljøkatastrofer i nyere tid i Danmark kan være på vej mod en erstatningssag om millioner.

Fredericia Kommune har således varslet en mulig erstatningssag og et krav mod DanGødning og Nagro om at undersøge forureningen.

LÆS OGSÅ: Gødningstank var overfyldt før kollaps og storbrand

Firmaerne ejer de tanke på havnen, hvorfra der ved en brand i februar blev udledt 2.266 kubikmeter palmeolie og op mod 5.000 ton ren kvælstof – heraf en endnu ukendt mængde direkte ud i naturen og Lillebælt.

Det viser notater, som metroxpress har fået aktindsigt i.

‘Forureningen er ifølge professorerne sket på det værst tænkelige tidspunkt, idet algernes vækstsæson begynder nu,’ skriver kommunens advokat, Håkun Djurhuus, til firmaerne.

Han påpeger, at forureningen svarer til 10 procent af udledningen på et år i Danmark.

Til metroxpress skriver kommunens pressechef: ‘Vi har forbeholdt os at kunne rejse et erstatningskrav, men dette er ikke opgjort endnu.’

En bilforhandler på havnen måtte kassere 57 nye Kia-biler, som blev ramt af det, kommunen omtaler som ‘en flodbølge af gødning og palmeolie’ i notaterne.
Fredericia Shipping med 80 ansatte blev også ramt:

LÆS OGSÅ: Brand på Fredericia Havn var en kæmpe miljøkatastrofe

- Det meget gødning skyllede ind mod os og ødelagde vores glasfacade og alt på den ene af vores etager. Her et par måneder efter er det stadig, som om vi halter efter, siger økonomichef Susanne Gade.

Jeg har aldrig hørt om et enkelt udslip af større omfang.

Det siger Stiig Markager, professor i marin biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Direktør for både Nagro og DanGødning, Sven Høgh Andersen, afventer politiets rapport:

- Vi kan ikke forholde os til nogle krav, før vi har fået politiets rapport. Det er klart, at der er flere, der er ramt af katastrofen, og det er givet, at der nogle, hvis forsikringsselskab vil komme med krav.

Sådan gik det for sig: En flodbølge af gødning og palmeolie

Klokken lidt over 20 den 3. februar brasede en kæmpe container med 10.000 ton gødning sammen på havnen i Fredericia.

LÆS OGSÅ: Brand i Fredericia var skyld i udledning af flere tusind ton gødning

SE KLIPPET I TOPPEN AF ARTIKLEN.

Uheldet udløste en dominoeffekt, der udviklede sig til en storbrand. Branden bredte sig til tanke med palmeolie.

Et videokamera på havnen optog det hele. Et klip kommunen betegner sådan her:

‘Fredericia Kommune er bekendt med, at der findes en overvågningsvideo af uheldet, der viser en flodbølge af gødning og palmeolie, der fremkom i forbindelse med uheldet.’

LÆS OGSÅ: Politiet har storbrand i Fredericia under lup

Kommunen skriver den 23. februar, at der er ‘en overhængende fare for vand og natur’.

Trekantbrand satte op mod 500 mand ind, og mange måtte evakueres.

- Det var en virkelig stor hændelse, hvor vi i 25 timer slukkede brand og havde ansatte til stede, siger beredskabsdirektør Lars Nordahl.

LÆS OGSÅ: Politiet endevender alt efter storbrand i Fredericia

Trekantbrand har måttet skrotte fire køretøjer som følge af skader fra branden og miljøsagen på Fredericia Havn.

En indsatsleders køretøj brød i brand, og tre øvrige køretøjer fik så store rustskader, at de måtte skrottes.

Herunder kan du se en drone-video fra Beredskabsstyrelsen af arbejdet med at slukke branden på Fredericia Havn:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress