Af Ritzau - 05/08-16 17:23

Stikoffer fra Valby fængsles for våbenbesiddelseStikoffer fra Valby fængsles for våbenbesiddelse

Politiet leder stadig efter en eller flere gerningsmænd bag knivstikkeri i Valby.

storybild

En 21-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger for våbenbesiddelse, oplyser Brian Belling, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi. (Billede: Free/Colourbox)

En 21-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger for våbenbesiddelse, oplyser Brian Belling, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.

Manden blev natten til torsdag fundet nær Valby Station liggende på en bænk med flere stiksår på kroppen.

Politiet har ingen anholdte, men Brian Belling understreger, at en eller flere gerningsmænd står bag mandens skader.

- Vi efterforsker, hvem der kan have gjort det. Lige umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at det er banderelateret, men vi kan heller ikke udelukke noget, siger vicepolitiinspektøren.

Brian Belling vil ikke sige, hvad det er for et våben, man har fundet den 21-årige med, eller hvad motivet bag mandens skader er.

Politiet fik meldingen om sagen klokken 01.19 torsdag. Flere personer hjalp manden og kontaktede alarmcentralen, da de fandt den nødlidende mand på en bænk på Lyshøjgårdsvej i Valby.

Den 21-åriges tilstand var på et tidspunkt kritisk, men tidligt torsdag morgen blev han opereret, og hans tilstand beskrives nu som stabil.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress