04/09-15 06:54

Partifælle: Helle får en kæmpe opgave med flygtningePartifælle: Helle får en kæmpe opgave med flygtninge

Ingen kunne være mere velegnet til at håndtere den gigantiske flygtningekatastrofe, mener Mette Gjerskov (S).

storybild

(Billede: Polfoto/Ehrbahn Jacob)

Socialdemokraternes udviklingsordfører og medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Mette Gjerskov, er særdeles begejstret for udsigten til, at Helle Thorning-Schmidt (S) bliver indstillet til posten som flygtningehøjkommissær i FN.

- Det ville jo være helt fantastisk. Helle ville være så velegnet til den post, siger Mette Gjerskov.

Hun understreger, at det endnu er uvist, om Thorning rent faktisk bliver indstillet til posten som efterfølger for den nuværende højkommissær, portugiseren António Guterres.

LÆS OGSÅ: MEDIE: Løkke indstiller Thorning til FN-toppost

Men ifølge TV2's oplysninger vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indstille, at Thorning bliver Danmarks kandidat, og Mette Gjerskov finder det meget positivt, hvis Danmark går efter den vigtige post.

- Danmark har en skarp international profil i forhold til udviklingsbistand og flygtninge, så hun ville komme fra et land, der har en høj troværdighed på det område, siger Mette Gjerskov.

LÆS OGSÅ: Stærke billeder af druknet dreng rammer Europas avisforsider

Når det så er sagt, er der ifølge Mette Gjerskov ingen tvivl om, at det vil være en opgave af dimensioner, der vil blive lagt på Thornings skuldre.

- Vi taler om den største flygtningekatastrofe siden Anden Verdenskrig, og situationen er opstået på baggrund af klimakriser, krige og borgerkrige og i høj grad fattigdom, siger Mette Gjerskov.


/ritzau/

LÆS OGSÅ: Ungarns leder: Vi vil ikke have mange muslimer til landet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress