Af - 04/10-16 15:07; Opdateret: 04/10-16 15:24

Qvortrup: Løkkes udspil er både et oplæg til valg og forhandlingQvortrup: Løkkes udspil er både et oplæg til valg og forhandling

Var Løkkes åbningstale et valgoplæg eller et forhandlingsoplæg? Begge dele, siger politisk kommentator Henrik Qvortrup, der sætter sine penge på et snarligt valg.

storybild

Hvem blinker først? Samuelsen eller Løkke? (Billede: Scanpix)

Danskerne skal med stor sandsynlighed til folketingsvalg inden for de kommende måneder. Sådan lyder analysen fra politisk kommentator Henrik Qvortrup, efter statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) i sin tale ved Folketingets åbning lancerede et udspil om lavere skatter til de danske boligejere.

LÆS OGSÅ: Løkke: Vores boligskattestop har ikke været godt nok

- Løkkes udspil er både et valgoplæg og et forhandlingsoplæg, og det er netop pointen. Han får fremlagt noget, der ligner en gavebod til de mange danske boligejere – og det er bestemt ikke noget dårligt udspil at tage et valg på – og samtidig får han lagt maksimalt pres på Anders Samuelsen for at indgå i realitetsforhandlinger, siger Qvortrup og tilføjer, at det for Løkke handler om at skubbe ansvaret for et eventuelt sammenbrud i blå blok over på Samuelsen og selv står klar med et stærkt valgoplæg, hvis det sker.

- For Løkke handler det om at få udstille Samuelsen som en fantast med fuldstændig urealistiske forestillinger næret i Saxo Bank om, hvad man kan komme igennem med i dansk politik, og det synes jeg Løkke er lykkedes med ganske effektivt.

LÆS OGSÅ: Thulesen Dahl ser Løkkes åbningstale som forhandlingsoplæg

LA-formand Anders Samuelsen udtrykte i går begejstring for Løkke tale. Men det ændrer ikke ved, at Samuelsen fortsat møder op til forhandlingerne om regeringens 2025-plan med sit ultimative krav om en topskattelettelse på femrocentpoint – også for indkomster over en million kroner. DF-formand Kristian Thulesen Dahl møder op med en lige så ultimativ afvisning af dette krav.

LÆS OGSÅ: Begejstret Samuelsen er klar til forhandlingslokalet

- Løkkes tale gav intet praj om, hvordan han vil løse den gordiske knude, og vi må tro på, at Samuelsen mener, at han vil vælte regeringen, hvis han ikke får sin topskattelettelse. Derfor mener jeg fortsat, at sandsynligheden for et snarligt valg er 80/20, forstået på den måde, at der er 20 procent sandsynlighed for, at Samuelsen ender med at få tynd mave og give sig, siger Qvortrup.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress