Af - 18/07-16 12:11; Opdateret: 18/07-16 13:15

Hjemmeside udstiller undercover betjente på ChristianiaHjemmeside udstiller undercover betjente på Christiania

En anonym hjemmeside udstiller betjente, som menes at være fra Task Force Pusherstreet - politienheden, der opererer på Christiania. Københavns Politi kalder det "totalt uacceptabelt".

Bildstrecke im Grossformat »

På en anonymt registreret hjemmeside ved navn Osteinfo.com bliver der sat fuldt navn og billede på en række danske betjente, som ifølge hjemmesiden arbejder undercover på Christinia.

Under beskrivelsen: "Kender du forbryderne på disse billeder? Har du deres navne, adresser, telefonnumre og andre personlige informationer, så skriv en kommentar under deres billeder", opfordres folk til at dele info, så kartoteket kan blive udvidet.

Navnet på hjemmesiden, 'osteinfo', refererer til slangudtrykket for en betjent.

I skrivende stund er der billeder af 16 personer, som hjemmesiden altså mener er betjente, der arbejder undercover på fristaden.

Ved syv af dem er de nævnt med fuldt navn, imens en ottende betjent har fået offentliggjort sit ID-nummer.

LÆS OGSÅ: For tredje gang fjerner politiet hashboder på Christiania

Hos Københavns Politi er man bekendt med hjemmesiden og arbejder lige nu ihærdigt på at rejse sigtelser i sagen.

- Det er totalt ucceptabelt og ganske ubehageligt sådan noget her, og derfor arbejder vi ihærdigt på at få indledt en efterforskning, der skal kigge på, om det er overtrædelse af persondataloven, siger Henrik Møller Jakobsen, vicepolitiinspektør i Københavns Politi, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Hells Angels-rocker dømmes for hash i Christiania

På flere af billederne har de portrætterede personer uniform på, imens andre er i civil. Henrik Møller Jakobsen vil dog ikke oplyse, om alle personerne, der bliver hængt ud på hjemmesiden, rent faktisk er betjente:

- Det kan vi i forhold til efterforskningen ikke sige noget om, siger han og påpeger, at det selvfølgelig ikke er rart for de pågældende personer, men at det desværre er en risiko, der følger med jobbet:

- Sådan noget er aldrig rart, men det er en del af det at være politi. Arbejdet indebærer, at man er nødt til at tale med folk, som ikke altid er enige i det, man laver. Men det retfærdiggører på ingen måde sådan noget her, siger Henrik Møller Jakobsen, som understreger, at der er kommet flere chikanesager mod politifolk, efter aktionerne på Pusherstreet på Christiania er blevet intensiveret.

Senest den 30. juni 2016 kunne metroxpress fortælle om Facebookgruppen ‘TFP - Taberne fra Politiet’, hvor en betjent fra Task Force Pusherstreet blev hængt ud med navn, billede, adresse og telefonnummer.

LÆS OGSÅ: Politiet fastholder pres på Christiania - fem fængsles

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress