Af Ritzau - 10/10-16 05:06; Opdateret: 01/12-16 10:50

Eksperter advarer mod ny afhængighed af importeret træEksperter advarer mod ny afhængighed af importeret træ

Ifølge kritikere er det ikke uden risici, at træ i stor stil fremover erstatter kul på kraftværkerne.

storybild

Træpiller og flis afløser kul som brændsel på flere og flere af landets centrale kraftværker (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Den omfattende danske satsning på importeret træ som erstatning for kul er ikke en god ide.

Det mener Brian Vad Mathiesen, der er professor i intelligent energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Det er problematisk, at så mange kraftværker satser på noget, der passer skidt ind i fremtidens fleksible energisystem, siger han.

Han mener, at der er risiko for, at dele af energisektoren fremover gør sig alt for afhængig af biomasseimporten fra blandt andet Rusland til både el, varme og transportsektoren

- Vi er på kort tid blevet storimportør af biomasse og bygger en type kraftværker, der ikke kan bruge de danske biomasseressourcer som biogas og halm og får ikke nok ud af vindkraften, siger han.

Han mener som klimaprofessor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, at det er en stor fejl, at biomassen ikke er pålagt afgifter.

Det skævvrider konkurrencen mellem energiformerne, at biomassen er fritaget, siger Jørgen E. Olesen.

- Vi har meget vind, og elprisen er i bund, og vi udnytter ikke vindkraften tilstrækkeligt. Den forrige regering forsøgte at lave en afgift på biomasse. Men det brød jo helt sammen politisk, fordi afgiften helt fejlagtigt blev solgt som en brændeafgift, der ville ramme private brændeovne, siger han.

Han mener også, at man riskerer at tegne et overdrevent skønmaleri af træfyringens gevinster for miljøet.

- Selvom de danske kraftværker taler om bæredygtig skovdrift, så tager det jo mange år, før træerne er opvokset igen, siger han.

Ifølge koncerndirektør Thomas Dalsgaard fra Dong Energy opererer selskabet dog kun med bæredygtig skovdrift, hvor leverandørerne skal opfylde en række skrappe krav.

- Vi kommer aldrig til at bidrage til fældning af træer med det formål at brænde dem af på kraftværker. Bæredygtig biomasse er restprodukter fra kommerciel skovdrift, hvor hovedparten af træet bruges til tømmer, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress