15/12-15 10:23

Mand anholdt for røveri og stiktrusler mod gymnasieelevMand anholdt for røveri og stiktrusler mod gymnasieelev

Tip fra offentligheden har ledt politiet på sporet af formodet hjemmerøver, som truede gymnasieelev i Bagsværd.

storybild

Retten i Glostrup. (Billede: Polfoto)

I månedsvis har Vestegnens Politi jagtet en 22-årig mand efter et hjemmerøveri, der fandt sted i Bagsværd helt tilbage i februar.

Nu er manden anholdt, og tirsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

- Vi har længe vist, hvem han var, men vi har bare ikke kunnet finde ham. Nu er han blevet anholdt på baggrund af nogle tip, som vi har modtaget, fortæller politikommissær Hans Tonnesen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Fortsat i livsfare: 22-årig mand skudt i halsen

En gymnasieelev sad på sit værelse på Helmsvej i Bagsværd 5. februar, da han hørte nogle lyde fra trappen. Da gymnasieeleven kiggede efter, stod han ansigt til ansigt med en gerningsmand, som truede gymnasieeleven med en kniv.

- Hvis du gør noget dumt, bliver jeg nødt til at stikke dig, skulle gerningsmanden ifølge politiet have sagt til gymnasieeleven.

Det var i hvert fald udmeldingen fra politiet, da man tilbage i april efterlyste en mistænkt person og i den forbindelse offentliggjorde hans billede.

LÆS OGSÅ: Mindreårige flugtbilister kører BMW i havnen

Det har ikke været fremme, hvilket udbytte gerningsmanden fik med fra røveriet. Politiet har dog anset sagen som værende så grov, at den er blevet efterforsket som et "særligt farligt hjemmerøveri".

Den betegnelse dækker over en bestemmelse i straffeloven, som i udgangspunktet kan give en straf på mindst fem års fængsel.

Sidst på formiddagen tirsdag bliver den 22-årige fremstillet i grundlovsforhør, hvor han vil blive præsenteret for anklagemyndighedens syn på sagen. Formentlig vil kravet fra anklageren være varetægtsfængsling.

LÆS OGSÅ: Ung mand ramt af skud i Vanløse: Seks personer er anholdt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress