Af - 21/09-15 07:50

Rejseklar? Så bør du lige hente denne gratis appRejseklar? Så bør du lige hente denne gratis app

Udenrigsministeriet har lavet en app, der er skal hjælpe danskere i udlandet.

Bildstrecke im Grossformat »

Drømmerejsen kan hurtigt blive til et mareridt: Jordskælv, tsunamier og andre af naturens farefulde luner har før vist sig at involvere danskere i udlandet. Men hvad gør man så, hvis man pludselig står i en krisesituation langt fra den velkendte hjælp i Danmark?

Det har Udenrigsministeriet nu et konkret svar på.

I den gratis app UM Rejseklar kan rejselystne skrive sig på den såkaldte danskerliste og orientere sig om relevante begivenheder i de lande, hvor de slapper af eller er på opdagelse.

LÆS OGSÅ: Udenrigsministeriet: Alle danskere er i sikkerhed i Nepal

- Efter jordskælvet i Nepal sidste år var det meget svært at komme i kontakt med danskerne der. Men hvis man melder sig til på appen, kan Udenrigsministeriet nu sende beskeder og orientere om krisesituationer, så det bliver let og trygt at rejse, siger Udenrigsminister Kristian Jensen til metroxpress.

I appen er det let at finde informationer om eksempelvis pas- og visumforhold og de officielle lande-specifikke rejsevejledninger, hvor man eksempelvis kan læse om terror-risikoen i det yndede feriemål, Bangkok i Thailand.

LÆS OGSÅ: Nepal-koordinator: Vi løber om kap med tiden før monsun

- Lige så snart, man rejser i områder med risiko for storme og oversvømmelser er det praktisk at have appen ved hånden. Man kan hurtigt finde ud af, hvad man skal være opmærksom på – eksempelvis sygdomsudbrud og politiske uroligheder, siger Kristian Jensen.

LÆS OGSÅ: Jordskælv får Tokyo til at ryste

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress