Af Ritzau - 13/05-16 12:57

Cyklist er fløjet til hospitalet efter højresvings-ulykkeCyklist er fløjet til hospitalet efter højresvings-ulykke

Politiet undersøger omstændigheder ved ulykke i rundkørsel i Nykøbing Falster. Cyklists tilstand er uvis.

storybild

Politiet blev klokken 7.48 kaldt ud til en ulykke i en rundkørsel i Nykøbing Falster. En cyklist er kvæstet efter at være blevet ramt af højresvingende bus (arkivfoto). (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

En mandlig cyklist har muligvis fået alvorlige skader, efter at han fredag morgen blev ramt af en højresvingende bus i Nykøbing Falster.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag ved middagstid.

Ulykken er sket lidt før klokken otte i en rundkørsel.

Bussen skulle til højre, og i den forbindelse blev cyklisten ramt. Begge parter kørte med lav hastighed. Flere vidner overværede ulykken.

- Han faldt uheldigt og ramte med hovedet på asfalten, oplyser politiets vagtchef.

Manden, der er 43 år, blev straks fløjet til behandling på Rigshospitalet.

Ved middagstid har politiet ikke yderligere oplysninger om skadens omfang.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress