Af Lars Dinesen - 23/08-15 21:07

Lastbilchauffør bragede ind i motorvejskøLastbilchauffør bragede ind i motorvejskø

Færdselsulykke betød, at E45 lidt før klokken 15 blev spærret for trafik mod syd ved afkørsel til Vojens.

Trafikulykken, der søndag eftermiddag standsede trafikken på den sønderjyske motorvej E45 i sydgående retning, skyldtes en uopmærksom lastbilchauffør.

Det oplyser vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen til Ritzau.

- Det er en lastbilchauffør, der er uopmærksom og ikke ser, der er kø foran ham på motorvejen, og så brager han ind i to biler, siger vagthavende.

LÆS OGSÅ: Kvinde forsøgt kvalt med viskestykke

Ulykken skete lidt før klokken 15.00 og oprydningsarbejdet var efterfølgende i gang til omkring klokken 16.30.

Det betød, at begge motorvejsspor var afspærret i et stykke tid.

Det nordgående spor blev åbnet omkring klokken 15.30, og begge spor var igen åbne fra omkring klokken 16.30.

LÆS OGSÅ: Røgalarm redder to i et brændende sommerhus

Der var redningsfolk tilstede på ulykkesstedet, men ingen er kommet alvorligt til skade.

- Der er nogle, der har været kørt en tur til skadestuen i Aabenraa, men der har ikke været alvorlige knubs, siger Ivan Gohr Jensen.

Ulykken skete på den sønderjyske motorvej E45 i sydgående retning tæt ved frakørsel 68 mod Vojens.

LÆS OGSÅ: To unge brødre i fatal trafikulykke - kun en overlever

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress