Af - 30/09-15 06:51; Opdateret: 30/09-15 14:10

Disse butikker siger nej til pelsDisse butikker siger nej til pels

En lang række danske butikker og tøjfirmaer har valgt at fjerne pelse fra hylderne på grund af pres fra kunderne og organisationer.

storybild

Modelfoto (Billede: Polfoto/AP)

Hvis du vil have en pelsfrakke eller en mink-krave på vinterjakken, kommer du i stigende grad til at gå forgæves.

Et stigende antal forhandlere har nemlig valgt at droppe pels på butikshylderne efter pres fra kunderne og dyreværnsorganisationer.

- Så længe man ikke kan få dokumentation for, at dyrene bliver behandlet ordentligt og måske ligefrem bliver flået levende, som nogle gør, vil vi ikke have noget af det overhovedet, forklarer indkøbschef Ulla Dam i tøjfirmaet Claire Group.

Dyreværnsorganisationen Anima jubler over nu at have 207 danske forhandlere på sin pelsfriliste – blandt andre Dansk Supermarked, H&M, Puma, Vero Moda og Magasin.

SE HELE LISTEN HER.

- Når forbrugerne ser, hvor grusomt dyrene lider i pelsindustrien, har de en forventning om, at modebranchen tager ansvar for dyrevelfærden. Resultatet er, at firma efter firma vender pels den kolde skulder og bruger dyrevenlige alternativer i stedet. Fremtiden er pelsfri, siger kommunikationschef Thorbjørn Schiønning.

Hos auktionshuset Kopenhagen Fur tager boykottene med sindsro.

- Der er mere pels end nogensinde på de internationale catwalks, så at dyreorganisationer presser danske butikker til ikke at sælge pels, er ikke et kommercielt problem for os, siger direktør Sander Jacobsen.

Hos tøjdesigner Ilse Jacobsen, som fortsat sælger pels, er pres fra dyreorganisationer ikke forklaringen på, at man overvejer at droppe pelsen:

- En stigende gruppe af vores kunder har meget stærke følelser mod pels. Og vores egne interne diskussioner, om vi skal fortsætte, er også livlige. Indtil videre bruger vi kun pels fra certificerede, opdrættede dyr, mens vi overvejer situationen grundigt.

LÆS OGSÅ: Biologer til aktivister: Minkudsætning er en misforståelse

Aktivist og psykolog Frank Nervik går undercover i den norske pelsindustri. Hans dækhistorie er, at han vil i praktik i branchen. Foto: Electric Parc ApS

Debatten om pels er i dag på dagsordenen, når DR bringer den norske dokumentar 'Pelsaktivisten'.

Ifølge Kopenhagen Fur er det under al kritik, at Danmarks Radio bruger penge på dokumentaren, som afslører kritisable forhold i den norske pelsbranchen.

Det siger Kopenhagen Fur, der har lagt et massivt pres på DR i sagen.

- Offentlige institutioner som Filminstituttet og DR bør ikke bruge borgernes penge til at støtte en subjektiv produktion, som alene har til formål, at en hel branche skal fjernes fra jordens overflade, siger Sander Jacobsen, direktør for public affairs.

Hos DR forklarer journalistisk chef i DR Medier, Erling Groth, at dokumentaren er både relevant og vigtig, selv om den er optaget af en pelsaktivist.

- Det er en væsentlig dokumentar, som afslører nogle forhold i dele af den norske pelsbranche, som tjener offentlighedens kendskab og sætter fokus på, hvad vi som samfund kan acceptere i forhold til at få pels på kroppen. Hvor langt kan man gå?

Netop spørgsmålet om, hvor langt man kan gå, har fået DR til at ændre titlen fra 'Pels' til 'Pelsaktivisten' og klippe scener ud. Men det betyder ikke, at DR har bøjet sig for industrien, forsikrer Erling Groth:

- Det er ingen af de kontroversielle scener, der er blevet klippet ud.

Et klip fra dokumentaren 'Pelsaktivisten', der vises på DR2 i aften. Foto: Electric Parc ApS

LÆS OGSÅ: Karl Lagerfeld introducerer endnu en haute couture-kollektion

LÆS OGSÅ: Advarsel: Pels til børn er fyldt med farlige kemikalier

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress