Af - 01/10-15 06:20

Træt af dårlige hårdage? Her er det simple trick, der er guld for mankenTræt af dårlige hårdage? Her er det simple trick, der er guld for manken

Huskede du at gøre det under dagens bad?

Bildstrecke im Grossformat »

Der er intet som et varmt bad om morgenen. Men vidste du, at du faktisk bør tage en ordentlig kold skyller, inden du hopper ud og griber håndklædet?

Hvis du skyller håret med koldt vand efter hårvasken, kan du nemlig ende med et langt bedre resultat. Det skyldes, at varmt vand og shampoo i kombination åbner det yderste lag på håret, kuticula, som har til opgave at beskytte håret, mens koldt vand lukker det.

- Det er en både enkel og smart måde at beskytte håret, siger Lise Holm-Glad, der er leder af Defines frisørteam, til kk.no.

LÆS OGSÅ: Vask ikke alt håret - shampoo skal kun bruges ét sted

Hun forklarer videre, at det er balsamens opgave at lukke kuticula, men afslutter du din hårvask med at skylle håret i iskoldt vand, efter du har brugt balsam, er du garanteret bedst mulig effekt og beskyttelse af håret.

- Når det yderste lag er åbent, er dine hårstrå nemlig mere udsat for skader, som følge af føntørring og tørring med håndklæde, siger hun.

Og der er flere ulemper ved det varme vand, understreger Agnes Gulbrandsen, frisør og grundlægger af frisørkæden Gevir.

- Vasker du håret i for varmt vand, vil det stimulere talgproduktionen og give fedtet hår, siger Guldbrandsen.

LÆS OGSÅ: I maling og shampoo: Allergi-bombe har ramt Danmark

Den største fejl, vi begår, er dog en helt anden.

- Den mest almindelige fejl er faktisk, at vi ikke skyller shampooen godt nok ud af håret. Brug mindre shampoo og skyl det godt ud. Selv den bedste shampoo kan give irritation, hvis den bliver siddende i håret, siger Holm-Glad.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress