Af - 28/09-16 06:03

Trebenet kat har fundet kærligheden: Har fået killinger med plejehjems-misTrebenet kat har fundet kærligheden: Har fået killinger med plejehjems-mis

Den trebenede forsvindingskat Trebene fra Bornholm er blevet far.

storybild

Han har det med at give menneskevennerne grå hår med sine forsvindingsnumre på tre ben. Nu er han blevet far. Det skriver Bornholms Tidende.

I marts forsvandt den lokalt berømte og trebenede kat med det sigende navn Trebene. Den handicappede hankat blev efterlyst via de sociale medier og i Bornholms Tidende.

Trebene har de sidste par år været fast inventar på Bornholms Affaldsbehandlings containerplads i Rønne, hvor medarbejderne har passet godt på den hjemløse og trebenede kat.

LÆS OGSÅ: Danske katte har det skidt

Det viste sig dog, at Trebene bare var taget på ferie på en nærliggende gård og havde det så godt der, at han ikke umiddelbart havde planer om at vende tilbage til containerpladsen i Rønne. Han fik bevilget ferie, og vendte efter et stykke tid på gården tilbage til containerpladsen, hvor han har sin daglige gang.

Trebenes hang til lange udflugter er ikke ukendt for personalet. Sidste vinter blev han fundet og kørt till Hoglebjerg Hunde-og Kattepension, fordi en venlig sjæl troede, at han var menneskeløs og havde brug for et nyt hjem. Han var blevet fundet - i en container...

LÆS OGSÅ: Her er Ed - han er verdens (måske) sejeste politikat

Heldigvis blev misforståelsen opklaret, så Trebene kunne vende hjem igen til Bofas containerplads og hans ven Palle Pladsmand.

Nu har Trebene så været på eventyr igen, selv om den sorte hankat mangler det ene bagben.

Denne gang har Trebene lagt vejen forbi Plejecenter Snorrebakken i Rønne, hvor den og plejecenterkatten Mulle hurtigt mærkede sympatiens sarte tråde folde sig ud.

LÆS OGSÅ: Rørende: Kat holder sine mennesker i hånden på den sidste tur til dyrlægen

Og voila: Nu er kærlighedsmødet resulteret i to skønne killinger, der hygger sig med mor Mulle.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress