Af Anders Malling Beck & Ritzau - 22/06-15 14:49; Opdateret: 22/06-15 15:13

Nanna blev overfaldet juleaften: Så meget kræver anklageren i strafNanna blev overfaldet juleaften: Så meget kræver anklageren i straf

Et overfald på et kærestepar julenat sidste år i København skal koste fængsel i 10 måneder, mener anklager.

Bildstrecke im Grossformat »

Juleaften sidste år endte tragisk for det unge kærestepar Nanna Skovmand og Mads Schøllhammer, der på vej hjem fra julemiddagen blev gennembanket af en gruppe unge på Vesterbro i København.

Se Nannas før - og efterbilleder fra overfaldet i galleriet øverst i artiklen

Tre unge på 16, 17 og 19 år er kendt skyldige i grov vold i den forbindelse, og står det til anklager Pia Simon, skal de tre unge alle idømmes omkring 10 måneders fængsel.

LÆS OGSÅ: Uhyggeligt overfald på Nanna og Mads julenat: Nu risikerer gerningmænd hårde straffe

Rå og farlig vold
Desuden skal den yngste gerningsmand straffes med en betinget udvisning af Danmark med en prøvetid på to år, mener hun.

- Der er tale om vold af særligt rå og farlig karakter, siger Pia Simon i Københavns Byret, hvor hun mandag har fremlagt sine krav til, hvilke straffe de unge skal idømmes.

Dommen falder senere mandag eftermiddag.

Hvis den 16-årige - som har marokkansk statsborgerskab - får en betinget udvisning, vil det betyde, at han risikerer at blive udvist af Danmark, hvis han begår ny kriminalitet inden for to år efter dommen.

LÆS OGSÅ: Nanna og Mads blev overfaldet julenat: Unge kendt skyldige

Ofrene for overfaldet - Nanna Skovmand og kæresten Mads Schøllhammer - har forklaret, at de var på vej hjem fra julemiddagen, da de blev overfaldet nær deres hjem på Vesterbro lidt efter midnat 25. december 2014.

Først var det Mads Schøllhammer, der blev overdænget med spark og slag med en tyk kædelås, men siden gik gerningsmændene videre til Nanna Skovmand, som blev slået adskillige gange i baghovedet.

Medbragt kædelås
I retten har anklageren medbragt den kædelås, som blev brugt under overfaldet.

- Jeg tror, alle kan forestille sig, hvordan det føles at blive slået med en kædelås. Det er et forfærdeligt våben efter min opfattelse, siger Pia Simon.

- De forurettede havde efter min opfattelse ikke skyggen af en chance. De var i undertal, og gerningsmændene var bevæbnede med våben, siger hun.

LÆS OGSÅ: Nanna blev overfaldet: - Det skal ikke handle om racisme

Men de unges forsvarere er enige om, at 10 måneders fængsel vil være for hård en straf.

- Det er en formildende omstændighed, at min klient er 17 år. Han har desuden et fast fuldtidsarbejde og en stabil tilværelse, og det bør man tage hensyn til, siger forsvarer Carsten Frentz i retten.

- Efter min opfattelse kan han maksimalt idømmes betinget fængsel i fire måneder. Det strafniveau, som anklageren kræver, er alt for højt, siger Carsten Frentz.

Også advokat Peter Trudsø, der forsvarer den 16-årige, og advokat Erbil Kaya, der forsvarer den 19-årige, peger på, at det bør være en formildende omstændighed, at deres klienter har "gode personlige forhold".

LÆS OGSÅ: Nanna og Mads blev gennembanket med kæder juleaften

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress