Af Natasja Gosch - 11/11-15 08:33

Anklage: Holst pressede ansatte til irrelevante opgaverAnklage: Holst pressede ansatte til irrelevante opgaver

Flere medarbejdere i Region Syddanmark har klaget over Carl Holst, siger tillidskvinde til Jydske Vestkysten.

storybild

(Billede: Polfoto)

To regionsdirektører havde mulighed for at stoppe tidligere regionsrådsformand Carl Holsts (V) brug af Region Syddanmarks ressourcer på ting, som ikke havde relation til regionen.

Det siger tillidsrepræsentant Lone Rasmussen, som også er næstformand i samarbejdsudvalget, til Jydske Vestkysten.

Tillidskvinden fortæller blandt andet, at fem medarbejdere i løbet af Carl Holsts sidste to år i regionen klagede over, at Carl Holst havde forsøgt at få dem til at udføre opgaver, som var irrelevante for regionen.

Medarbejderne følte sig ikke trygge ved at blive sat på den slags opgaver og gik derfor til Lone Rasmussen med problemet.

LÆS OGSÅ: Avis: Carl Holst fik betalt 47 avisabonnementer

- Jeg rådede dem derfor til at gå til deres nærmeste leder. Jeg orienterede desuden begge direktører om, at det var ganske uhensigtsmæssigt, siger tillidsrepræsentanten til Jydske Vestkysten.

Hun ved ikke, hvad regionsdirektørerne valgte at gøre med medarbejdernes oplysninger.

De to omtalte regionsdirektører, Mikkel Hemmingsen og hans efterfølger Jacob Stengaard Madsen, ønsker ikke at udtale sig om de konkrete forhold, idet ingen af dem er ansat i regionen længere.

Jacob Stengaard Madsen oplyser dog til JV, at han havde en "tæt dialog med Lone Rasmussen om de forhold, der var i Region Syddanmark".

LÆS OGSÅ: Qvortrup om V-møgsager: Der er ingen undskyldninger

Ifølge en fortrolig foreløbig redegørelse fra advokatfirmaet Kromann Reumert har Carl Holst en del at forklare om sin tid som regionsrådsformand. Herunder hans ret massive forbrug af aviser.

Det drejer sig blandt andet om 47 avisabonnementer, brug af coaching til 750.000 kroner og et dyrt kursusophold i Schweiz, som advokatfirmaet har svært ved at se, hvad konkret er gået til.

Forretningsudvalget i Region Syddanmark skal onsdag eftermiddag klokken 15 på et lukket møde behandle punktet "undersøgelse af interne forhold" om Carl Holsts sag.

LÆS OGSÅ: Carl Holst fik sproghjælp for 133.000 kroner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress