Af - 09/02-16 06:26

Politisk flertal vil give unge høns bedre vilkårPolitisk flertal vil give unge høns bedre vilkår

Advarsel: Stærke billeder. Efter Metroxpress skrev, at unge høns lever under vilkår, der er værre end burhøns, vil et bredt politisk flertal nu kæmpe for bedre lovgivning

Bildstrecke im Grossformat »

Omkring tre millioner unge danske høns, kaldet hønniker, lever under vilkår, der blev forbudt for burhøns i 2012. Det vil et bredt politisk flertal nu gøre op med.

Det sker efter Metroxpress i går kunne fortælle om, hvilke vilkår hønnikerne lever under.

LÆS OGSÅ: Mød hønsene, der har det værre end burhøns

Den manglende regulering på området kommer bag på dyrevelfærdsordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg.

Jeg har svært ved at leve med, at vi har en dyregruppe, som er faldet helt udenfor Folketingets love, og det skal laves om.

Samme holdning har Alternativets dyrevelfærdsordfører Christian Poll. Han mener, der bør indføres regler, som sikrer hønnikerne lige vilkår med andre høns.

Det er meget mærkeligt, at man ikke har samme regler for hønniker og andre høns, og det virker helt usmageligt og sindssygt, at hønnikerne kan være så store på så lidt plads i de sidste uger, så der må indføres samme parallelle regler.

Dyrevelfærdsordfører Maria Reumert Gjerding, (EL) mener forbrugerne vildledes:

- Det er absurd vildledning af forbrugerne, at man betaler ekstra for frilandsæg helt intetanende om, at de kommer fra høns, som har haft en så ringe opvækst.

Samme holdning har dyrevelfærdsordfører Karina Due, DF og fødevareordfører for SF, Lisbeth Bech Poulsen.

Advarsel: Stærke billeder. Se, hvordan hønnikerne lever i videoen.

LÆS OGSÅ: Slut med at klippe kyllingernes næb

Dyrevelfærdsordfører for Socialdemokratiet, Simon Kollerup vil nu indkalde ministeren i samråd.

- Vi har allerede fremlagt et udspil kort før valget, hvor vores politik er, at hønniker skal ligestilles og skrives ind i dyreværnsloven. Desværre skiftede regeringsmagten, og indtil videre ser det ikke ud til, at regeringen har i sinde at gøre noget for at sikre, at hønniker også bliver beskyttet af dyreværnsloven.

Også dyrevelfærdsordfører, Erling Bonnesen, Venstre, vil se nærmere på sagen.

Jeg vil drøfte deres forhold på ordførerskab med ministeren, så vi kan få afdækket hvad der er op og ned i den her sag, for vi går jo alle sammen ind for et godt dyrevelfærd.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress