Af - 27/07-16 08:28; Opdateret: 27/07-16 12:04

Flænset trøje fundet: Havde samme farve som 17-årige EmiliesFlænset trøje fundet: Havde samme farve som 17-årige Emilies

En mor og datter har fundet en ødelagt trøje, der har samme farve som den forsvundne Emilie Mengs.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er fundet en itureven trøje, der har samme farve som den, som den 17-årige Emilie Meng bar, da hun forsvandt d. 10. juli.

Opdatering onsdag kl. 12: Trøjen tilhørte ikke Emilie. Læs mere her.

Det skriver Sjællandske.

En mor har sammen med sit barn mandag fundet en trøje, der er blevet ødelagt nær Isbådsmuseet i Korsør. Trøjen har blonder og den samme farve som den trøje som Emilie Meng bar, da hun set blev set ved Korsør station klokken fire om morgenen d. 10. juli.

LÆS OGSÅ: Nyt spor? To mænd med dametaske fanget på overvågning nær Emilies hjem

Museet ligger på Halsskov Rev, cirka tre kilometer fra togstationen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter overfor det lokale medie, at betjente har hentet trøjen, men der er umiddelbart ikke tale om et gennembrud i opklaringen af den unge kvindes forsvinding.

- Vi har fået flere trøjer indleveret. Desværre har ingen givet noget, siger efterforskningsleder Marianne Roed til Sjællandske.

LÆS OGSÅ: Jysk ægtepar: Vi har set Emilie i live

Efterforskerne holder dog stadig kortene tæt til kroppen.

- Som jeg tidligere har sagt, så giver vi ikke detaljer om de efterforskningsmæssige detaljer, så længe sagen er så åben, som den er, siger Marianne Roed til Sjællandske.

Politiet leder stadig efter vidner, der har set den unge kvinde på Korsør station på forsvindningstidspunktet.

LÆS OGSÅ: Politiet får stadig henvendelser om forsvundne Emilie

LÆS OGSÅ: Mystik om Emilie: Politiet mørklægger dele af efterforskningen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress