Af - 22/05-15 05:14

Børnene elsker Taxi-ArneBørnene elsker Taxi-Arne

19. august hædres 10 ildsjæle med Fællesskabsprisen. Blandt de nominerede er Taxi-Arne, der gennem 30 år har spredt glæde blandt børnene i Gentofte Kommune.

storybild

Taxi-Arne (Billede: Privatfoto)

- Jeg burde være gået på pension for længe siden. Men når man har et godt arbejde, som man holder af, så bliver man ved.

Sådan siger 71-årige Arne Petersen. Eller Taxi-Arne, som forældre og børn på Søgårdsskolen i Gentofte kalder ham. Siden efteråret 1985 han kørt specialskolens elever til og fra skole, og som årene er gået, er han blevet en yndling.

- Jeg ved ikke, hvad jeg kan. Jeg nyder at gøre en forskel, og jeg holder meget af ungerne og synes, at de skal have en behagelig oplevelse. Det er børn, der skal have trygge rammer, så det stræber jeg efter at give dem, siger Taxi-Arne, der har lidt svært ved at forstå, at han er nomineret til Fællesskabsprisen.

- Det er underligt, for at blive nomineret til noget er ikke en oplevelse, jeg har haft før, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Kisser er hundens bedste ven: - Jeg har nok sådan et hjælpe-gen

Taxi-Arne fortæller, at han altid forsøger at hjælpe forældrene så meget som muligt. Det handler om fleksibilitet, siger han, og hvis lille Jakob skal sættes af hos mormor i stedet, så kører Taxi-Arne forbi mormor.

- Det må være sådan nogle ting, de godt kan lide. Plus at jeg ikke tæver ungerne. Vi kan være op til otte børn i taxaen, så der skal være orden og disciplin. Det er der altid, ellers må vi holde ind til siden og fortælle, hvem der bestemmer, griner han.

Men til august er æraen med Taxi-Arne forbi. Kommunen har opsagt aftalen med Arne og hans kolleger og transporten skal i stedet klares med busser. Det ærgrer den 71-årige taxachauffør.

- Det er jeg selvfølgelig ked af og frustreret over. Nu trækker jeg lige vejret, og så er jeg spændt på, hvad der skal ske. Den 10. august, når skolen starter igen, bliver en mærkelig dag. Det bliver højst besynderligt ikke at skulle hente ungerne længere.

LÆS OGSÅ: Tanja vil forbyde købesex: - Den lykkelige luder findes ikke

LÆS OGSÅ: - Jeg har selv været socialt udsat og manglet et skub

LÆS OGSÅ: 14 blodpropper og et hjerte af guld: Helle vil bare hjælpe andre

LÆS OGSÅ: 35 mennesker yder unik indsats for Københavns hjemløse

LÆS OGSÅ: Broderens død gav Charlotte 776 nye søskende

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress