Af David Andersen - 16/07-15 19:32

Danmark taber sag i EU om salg af løs snusDanmark taber sag i EU om salg af løs snus

Det var brud på EU-retten, at det i årevis har været lovligt at sælge løs snus i Danmark, mener EU-Domstolen.

storybild

Snusfornuft: Den populære tobaksvare er forbudt i hele EU undtagen Sverige. (Billede: Polfoto)

Danmark har torsdag tabt en sag om salg af løs snus, som Folketinget først i år har vedtaget et forbud mod, selvom salget har været forbudt i EU siden 1992.

Det er EU-Domstolen, som har dømt Danmark for at "tilsidesætte sine forpligtelser i henhold til EU-retten" ved i 13 år at have tilladt salget af løs snus.

Regeringen forsøgte i 2013 at få forbudt salget af løs snus, men der var ikke flertal for sagen. Men i april i år lykkedes det at få samlet et flertal i Folketinget til at forbyde salget for at leve op til EU's tobaksregler.

Snusforbuddet træder i kraft til nytår.

LÆS OGSÅ: Tobaksgigant til ansatte: I må ikke ryge!

Alligevel taber Danmark sagen. For EU-Domstolen kan ikke regne ændringer med, som er sket efter tidsfristens udløb for, hvornår loven skulle have været vedtaget.

EU-Kommissionen sendte allerede i oktober 2010 en såkaldt åbningsskrivelse, der advarede Danmark om en kommende sag ved domstolen, hvis ikke salget af snus i løs vægt blev stoppet.

I juli sidste år gjorde kommissionen så alvor af truslen og trak Danmark for EU-Domstolen for ikke at leve op til forbuddet. Danmark har tabt sagen og skal derfor betale sagens omkostninger.

Sverige må som det eneste land i EU lovligt sælge snus. Det skyldes, at Sverige fik forhandlet sig til en særordning, inden landet i 1995 trådte ind i EU.

Særordningen blev bibeholdt, da EU i 2013 efter flere års forhandlinger vedtog en opdatering af tobaksdirektivet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress