Af - 26/04-16 04:00; Opdateret: 26/04-16 07:21

Tandlæger advarer mod populær trend: Snus ætser og giver sår i mundenTandlæger advarer mod populær trend: Snus ætser og giver sår i munden

Flere unge er hoppet med på bølgen og tager snus. Tandlæger og eksperter advarer kraftigt imod den ulovlige pose-tobak.

Bildstrecke im Grossformat »

Mange unge, specielt unge mænd, er begyndt at bruge snus.
Og selv om de små pose tobak har været ulovlige at sælge i Danmark siden nytår, afholder det ikke de unge fra at stikke en snus op under overlæben alligevel.

Det kan man konstatere hos landets tandlæger, som advarer de unge mod at hoppe med på den populære trend.

- Der er klart flere unge i min stol, der bruger snus. En bekymrende tendens, da snus kan give problemer som ødelagt hud og tandkød, siger kredsforkvinde for tandlægerne på Sjælland og tandlæge i København, Charlotte Hanson.

LÆS OGSÅ: Danmark taber sag i EU om salg af løs snus

Netop problemer med tandkødet og huden i munden er ét af problemerne ved brug af snus, forklarer professor ved Københavns Universitet, Palle Holmstrup.

- Snus er et fremmed-produkt, der ikke hører hjemme i munden. Det påvirker slimhinden inde i munden ved simpelthen at ætse den op, siger han.

Hos Kræftens Bekæmpelse har man også mærket den øgede interesse for snus de seneste år.

- Det er min fornemmelse, at snus hos unge er blevet mere populært. Vi har i de senere år oplevet en stigende grad af henvendelser, der omhandler brugen af snus.

LÆS OGSÅ: Elisabeth bruger mere end 36.000 kroner om året på snus og Red Bull

Det er bekymrende med de konsekvenser, det kan have, siger projektchef for tobaksforebyggelse, Niels Them Kjær.

Han nævner af helbredsmæssig konsekvenser blandt andet en forhøjet risiko for kræft i bugspytkirtlen og problemer med tandkødet.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange danskere der bruger snus.
Men ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed brugte 6,7 procent af drengene i gymnasiet snus i 2014.

LÆS OGSÅ: Tobaksgigant til ansatte: I må ikke ryge!

LÆS OGSÅ: Dansk salg af snus skal prøves ved retten

LÆS OGSÅ: Få lagt et personligt rygestopsforløb

LÆS OGSÅ: Sverige får sit eget telefonnummer – ALLE svenskere kan svare

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress