Af Ritzau - 08/11-16 11:47

Bulgarske brødre får nej til afkortet straf for rovmordBulgarske brødre får nej til afkortet straf for rovmord

Når forbrydelsen er begået i Danmark, er det Danmark, der bestemmer straffen, lyder det fra EU-Domstolen.

storybild

En bulgarsk statsborger skal ikke afsone mindre tid i fængsel for sin forbrydelse begået i Danmark, selv om han er blevet flyttet til et bulgarsk fængsel. (Billede: Free/Colourbox)

En bulgarer, der har begået rovmord i Danmark, kan ikke få afkortet sin fængselsstraf, selv om han er blevet overflyttet til et fængsel i Bulgarien, hvor reglerne er anderledes.

Sådan lyder det i en afgørelse fra EU-Domstolen.

Den bulgarske statsborger Atanas Ognyanov blev sammen med sin bror dømt for hjemmerøveri og rovmord mod en 81-årig kvinde i Herlev i 2012.

Kvinden blev fundet liggende død på gulvet i sit soveværelse indsnøret i en tøjbylt.

Atanas Ognyanov har siden afsonet dele af sin straf i et dansk fængsel, hvor han også har udført arbejde.

Ifølge bulgarsk lovgivning medfører arbejde i fængslet strafnedsættelse.

Den bulgarske domstol har derfor hørt EU-Domstolen, om hans arbejde i det danske fængsel medfører strafnedsættelse i det bulgarske fængsel.

Men det gør det ikke, afgør EU-Domstolen.

Ifølge afgørelsen er det altid det medlemsland, hvor forbrydelsen er blevet begået (udstedelseslandet), der bestemmer selve strafudmålingen.

I Danmark giver arbejde i fængslet ikke et nedslag i straffen.

Det medlemsland, hvor straffen afsones (fuldbyrdelseslandet), har kun noget at skulle have sagt med hensyn til selve afsoningen - for eksempel prøveløsladelse.

- Afgørelsen fastsætter som den almindelige regel, at fuldbyrdelsesmedlemsstatens lovgivning finder anvendelse på fuldbyrdelsen af en sanktion, herunder grundene til en eventuel tidlig løsladelse eller prøveløsladelse, står der i afgørelsen.

- Hvad angår den del af fængselsstraffen, som den indsatte har udstået på udstedelsesmedlemsstatens område frem til sin overførelse, hører den ind under anvendelsen af udstedelsesmedlemsstatens lovgivning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress