Af - 10/08-16 04:00

Unge bruger hele SU’en på huslejeUnge bruger hele SU’en på husleje

Priserne på studieboliger fortsætter med at stige, og hver fjerde studerende bruger nu hele deres SU på at betale for en bolig. Et voksende problem, lyder det.

storybild

24 procent af de studerende bruger 5.000 kroner eller mere på boligudgifter om måneden. Det svarer til det beløb, man har tilbage af SU'en efter skat. (Billede: Scanpix)

Hver fjerde studerende bruger hele deres SU eller mere på at betale for et sted at bo.
Det viser en undersøgelsen foretaget af Analyse og tal for Danske Elever og Studerendes Kollegieråd (DSK) blandt 3.811 udeboende studerende på videregående uddannelser.

- Det er ekstremt bekymrende, og det understreger, at vi har et boligmarked i København og Aarhus, som er gået bersærk, og hvor SU’en slet ikke slår til, siger Yasmin Davali, formand i Danske Studerendes Fællesråd, som advarer mod, at det vil øge frafaldet, hvis der ikke bliver grebet ind:

- Det skaber et enormt stort skel i forhold til, hvem der kan tage en uddannelse. Man skal have overskud til at sætte studiet til side og arbejde meget ved siden af. Har man ikke det, må man give op.

Men er det ikke fair nok, at man som studerende i Danmark, hvor uddannelse er gratis, og hvor man får en relativt høj SU, også må arbejde ved siden af?
- De studerende, der må fravælge en uddannelse, kan jo ikke bruge ‘fair nok’ til så meget. Det er et spørgsmål om konsekvenser, og lige nu tager man ikke hånd om bolig-problemet i de store studiebyer, og det giver en ubalance i, hvem der kan tage en uddannelse, siger hun.

LÆS OGSÅ: 5 råd til at finde en bolig i de største danske byer

Hos Boligportal.dk fortæller administrerende direktør Henrik Løvig, at de studerende må betale mere og mere for at få tag over hovedet i de store studiebyer.

- Boligerne er blevet dyrere især i de større byer over de seneste år, så det overrasket mig ikke, at så mange må bruge hele SU’en på husleje, siger han og peger desuden på, at han samtidig oplever en tendens til, at studerende vælger at betale mere for eksempelvis at få eget bad og toilet.

- Det klassiske værelse på en lang gang med adgang til fællesbad fylder mindre blandt de studerende i dag. Nu søger flere efter delevenlige lejligheder, siger han.
En analyse Boligportalen fra i år viser, at en etværelses lejlighed i København i gennemsnit koster 5.120 kroner om måneden, mens den i Aarhus koster 4.062 i år. Et værelse beløber sig til 3.715 kroner i København mod 3.037 i Aarhus.



Ifølge Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf, er de stigende boligpriser et stort problem, som kan få fatale konsekvenser.

- Det stiller de studerende rigtig dårligt især her op til studiestart, hvor presset er størst. I værste fald vil det betyde, at flere falder fra, siger hun og understreger, at det ikke handler om, at de studerende skal have dække alle udgifter:

- Det er ikke fordi, vi mener, at man slet ikke skal arbejde ved siden af studiet, og at SU’en bare skal kunne betale alt, men det har taget overhånd, hvis du er tvunget til at arbejde for bare at kunne få et sted at bo.


LÆS OGSÅ: Venstre: Naturligt at forældre sikrer børnene boliger

LÆS OGSÅ: Disse studieboliger er nemmest at få fingre i

LÆS OGSÅ: Kun lidt over hver tiende studerende bor i studiebolig

LÆS OGSÅ: Borgmester om studieboliger til millioner: Det er uanstændigt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress