Af Ritzau - 12/04-16 21:08

Zooejer vil lokke undslupne aber ind i bur med livretterZooejer vil lokke undslupne aber ind i bur med livretter

Fire berberaber har været på flugt siden lørdag. Nu skal de lokkes ind i stort bur med søde frugter.

storybild

Fire berberaber har været på springtur fra Munkholm Zoo siden lørdag. (Billede: Polfoto)

Bananmos med en stor portion sovemedicin fik ikke undslupne berberaber fra Djursland til at falde i søvn. Derfor må zooejer nu ty til en mere kreativ metode.

De fire aber slap løs fra deres bur i Munkholm Zoo lørdag. Tre af aberne sidder højt oppe i trætoppene i et lille stykke skov tæt ved den zoologiske have. Siden flugten har zooejer Benny Johansen arbejdet intenst på at fange de drilske aber ind igen.

- Vi gav dem sovemedicin, men det virkede bare ikke.

- Vi har i dag været ved at bygge et stort bur. I morgen tidlig lægger vi gode sager derind. Så har jeg en mand på vagt, som kan lukke lågen, og så har vi dem derinde. Det er drømmescenariet, men så let går det nok ikke, siger han.

Berberaberne skal blandt andet lokkes med bananer, æbler og vindruer, da det er abernes livretter.

- Det er ikke sikkert, at de tør komme ned i buret med det samme. Det kan godt være, at det først sker næste dag igen, men man går jo altid og håber alligevel. Det kan jo ikke hjælpe at give op på forhånd, siger Benny Johansen.

Selv om aberne er svære at fange, er det ikke på tale at aflive aberne. Hvis planen med buret viser sig ikke at virke efter nogle dage, er den næste plan at sætte to skytter ind, som skal prøve at skyde aberne med bedøvelsespile.

Aberne slap ud af deres bur ved at pille hul i en rådden træplade bagest i buret. Når aberne kommer tilbage i buret, vil zooejeren derfor sikre sig, at hullet er lukket ordentligt.

- Der kommer noget armeret plastik, der er 12 centimeter tykt i stedet for det stykke træ, siger Benny Johansen.

Buret er i forvejen lukket helt til, så der også er hegn over aberne.

En af de undslupne aber har taget turen ind til den nærliggende by Balle. Lige nu er jagten dog koncentreret om de tre aber, der befinder sig i trætoppene.

LÆS OGSÅ: Aber på fri fod: Hvis sovemedicinen ikke virker, så bygger vi et bur

LÆS OGSÅ: Undslupne aber bed ikke på bananmos med bedøvelse

LÆS OGSÅ: Aber på springtur skal lokkes frem fra skjulested med godter

LÆS OGSÅ: Helt ude i skoven: Aber på flugt fra dansk zoo

LÆS OGSÅ: Fire aber på springtur fra zoo på Djursland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress