Af Ritzau - 25/11-16 22:02

Dømte Qvortrup er forbløffet over domsmands snak dagen derpåDømte Qvortrup er forbløffet over domsmands snak dagen derpå

Domsmand fra Se og Hør-sagen i Glostrup vækker opsigt med sine udtalelser om blandt andet straffens længde.

storybild

Torsdag faldt der dom mod Henrik Qvortrup og Co. i Se og Hør-sagen i Retten i Glostrup. (Billede: Scanpix/Linda Kastrup)

Den meget talende domsmand fra Se og Hør-sagen har i den grad overrasket den ene af de dømte, Henrik Qvortrup, og hans forsvarer.

Men umiddelbart ønsker de ikke at deltage i den offentlige debat, som fredag aften vokser i styrke på grund af domsmandens udtalelser blot dagen efter dommen i den stærkt omtalte straffesag.

- Henrik Qvortrup og jeg er - for nu at udtrykke det rigtig høfligt - forbløffede over domsmandens bemærkninger, skriver advokat Anders Neméth i en sms.

- Når det så er sagt, ønsker vi ikke at deltage i en offentlig polemik med pågældende og har for nærværende derfor ikke yderligere kommentarer, fortsætter han.

Ved torsdagens dom blev tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup idømt fængsel i et år og tre måneder. Heraf er tre måneder ubetinget.

Cirka et døgn efter afgørelsen har den ene af lægdommerne fra Retten i Glostrup vakt opstandelse på grund af sin optræden i et program på Radio24syv.

Her har hun blandt andet udtalt, at sladderpressen efter hendes mening bør uddø.

Desuden har hun kommenteret straffens længde i den sag, hun har medvirket i.

Men hun er meget tæt på at ryge i grøften med sine udtalelser.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, vurderer ifølge DR, at domsmanden kan have overtrådt såvel straffeloven som retsplejeloven.

Dommere skal fremtræde som fuldstændig upartiske. Og de må ikke tale om, hvad der er diskuteret under voteringen i en straffesag.

LÆS OGSÅ: Qvortrup efter fængselsdom: Jeg har behov for at komme videre med mit liv

LÆS OGSÅ: Se og Hør-sagen kan få efterspil - domsmand på glatis

LÆS OGSÅ: Se og Hør-domsmand nægter tavshedsbrud: Jeg er professionel

LÆS OGSÅ: Forsvarer: Tys-tys-kildes dom burde være betinget

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress