Af Ritzau - 27/04-16 19:51

Røver slog 71-årig med stegepande: Skal fire år i fængselRøver slog 71-årig med stegepande: Skal fire år i fængsel

En 24-årig mand er blevet idømt fængsel og betinget udvisning for et groft forsøg på hjemmerøveri i Kalundborg

storybild

Et nævningeting i Retten i Holbæk har idømt en 24-årig mand fire års fængsel for et overfald, hvor en 71-årig mand blev slået flere gange i hovedet med en stegepande. Arkivfoto. (Billede: Polfoto/Rasmus Flindt Pedersen)

Da en hjemmehjælper 22. juli sidste år dukkede op hos en 71-årig mand i Kalundborg, lå den ældre mand i en blodpøl, og væggene var sprøjtet til med blod.

Onsdag er en 24-årig mand med somalisk baggrund blevet idømt fire års fængsel og betinget udvisning for forsøg på hjemmerøveri og vold mod den 71-årige mand.

Det skriver Retten i Holbæk på sin hjemmeside.

Offeret lukkede selv voldsmanden ind, da han ventede på, at den sædvanlige hjemmehjælper fra kommunen skulle dukke op.

- Han kom ind i stuen, satte sig ned og tændte en cigaret. Han spurgte mig, om jeg havde nogle penge. Jeg sagde nej, og så slog han mig, forklarede den 71-årige ifølge sn.dk på en videoafhøring, der blev afspillet i retten.

Røveren slog derefter sit offer flere gange i hovedet med en stegepande, ligesom han fik flere slag i brystet og i maven og blev truet med en kniv, har sn.dk tidligere skrevet.

En lille måned efter det blodige overfald blev den nu 24-årige mand anholdt i nærheden af Herning, og 18. august blev han varetægtsfængslet.

Egentlige hjemmerøverier, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden, skal som udgangspunkt straffes med mindst fem års fængsel.

Når nævningetinget alligevel idømmer ham fire års fængsel skyldes det formentlig, at han ud over vold "kun" er dømt for forsøg på hjemmerøveri.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress