Af - 29/03-16 08:41; Opdateret: 29/03-16 09:05

19-årige Melanie efter trussel: - Mine hænder begyndte at ryste19-årige Melanie efter trussel: - Mine hænder begyndte at ryste

Melanie Jørgensen er en af de elever på Tietgen Handelsgymnasium på Fyn, som tirsdag morgen fik besked på ikke at møde i skole på grund af en trussel fra en ukendt person.

Bildstrecke im Grossformat »

19-årige Melanie Jørgensen modtog omkring klokken 6.30 tirsdag morgen en yderst ubehagelig mail fra skolens rektor, Gitte Bargholt. Under overskriften ”Bliv hjemme i dag tirsdag d. 29. marts” skrev hun:

- Kære alle, Jeg er blevet ringet op af politiet. De beder om, at I bliver hjemme i dag. De har fået en henvendelse fra ”en borger” som på et bestemt chat forum har opsnappet, at man ikke skal komme i skole tirsdag, hvis man går på Tietgen Handelsgymnasium. Sagen efterforskes i øjeblikket af politiet. Det nærmere indhold af korrespondancen kan ikke oplyses her. Beklager dette og jeg kan godt forstå, at denne mail skaber uro og utryghed. Jeg kan ikke uddybe nærmere og jeg kan heller ikke uddybe nærmere overfor eventuelle medier …. Men bliv hjemme. Jeg skriver, når jeg ved mere. Gitte.

LÆS OGSÅ: Handelsgymnasium lukker efter trussel

Over for metroxpress fortæller 19-årige Melanie, som til daglig går i 3.G, at beskeden kom som noget af et chok:

- Jeg begyndte med det samme at ryste på hænderne, da jeg læste mailen. Jeg har aldrig stået i en sådan situation, og det er virkelig ubehageligt, lyder det fra Melanie Jørgensen:

- Man hører hele tiden og lignende situationer andre steder i verden, men pludselig står man selv midt i det. Det er ikke rart, og man ved ikke helt, om det hele er en joke eller virkelighed.

19-årige Melanie Jørgensen går til daglig i 3.G på Tietgen Handelsgymnasium.

Melanie har sammen med vennerne fra klassen tirsdag morgen diskuteret, hvad der kan ligge bag truslen. Uden overhovedet at vide det, er de kommet frem til, at en elev måske står bag:

- Vi skulle oprindeligt aflevere en stor opgave i dag (DIO, red.), og vi har snakket om, at det måske er en elev, der har fremsat truslen for at få en dag mere. Det er ret drastisk, men man har tidligere hørt om, at folk går til yderligheder for at undgå sådan noget her. Som jeg ser det, er det den eneste forklaring, siger Melanie Jørgensen.

Metroxpress har været i kontakt med Tietgen Handelsgymnasium, men de ønsker ikke kommentere sagen yderligere.

Fyns Politi arbejder på sagen, men vil udover i en pressemeddelelse, som de udsendte tirsdag morgen, heller ikke komme med yderligere kommentarer:

- Jeg kan bekræfte, at der har været fremsat en trussel på Tietgen Handelsegymnasium, men hvad der præcis står, og hvordan vi har fået kendskab til indholdet, kan jeg ikke sige noget om af hensyn til efterforskningen, siger politikommissær Erik Skov fra Fyns Politi.

Ifølge Ritzau er der tale om en bombetrussel, men dette er hverken bekræftet af handelsgymnasiet eller politiet.

Den 10. oktober 2012 valgte skolen at sende alle elever hjem, efter den havde modtaget et brev, der truede med et skyderi på skolen. Det skriver fyens.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress