Af Ritzau - 29/05-16 01:46

Karneval i Aalborg: Få slog fra sig - flere tissede i gadenKarneval i Aalborg: Få slog fra sig - flere tissede i gaden

Politiet melder om en god afvikling af karnevalet i Aalborg. Et par enkelte voldssager skæmmer dog billedet.

storybild

Omkring 50.000 mennesker deltog lørdag i Aalborg Karneval, vurderer politiet. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Omkring 50.000 mennesker har lørdag været til fest i Aalborgs gader i forbindelse med byens årligt tilbagevendende karneval.

Nordjyllands Politi melder om en fredelig afvikling af selve karnevalet. Dog er der enkelte skår i glæden, fortæller vagtchef Per Jørgensen.

- Vi har nogle sager med vold mod nogle af vores betjente. De er blevet slået i ansigtet, siger han.

Det er angiveligt "gamle kendinge" af politiet, som har angrebet betjentene, og politiets jurister skal nu vurdere, om de skal fremstilles i grundlovsforhør søndag.

Foruden voldssagerne var der en del slagsmål i Kildeparken, hvor karnevalsdeltagerne gik hen efter paraden.

Politiet har noteret knap 50 personer med stoffer på sig i løbet af dagen samt udskrevet over 150 bøder à 1500 kroner til folk for at tisse på gaden.

Festen i Aalborg ebber først ud engang søndag morgen, når barerne i Jomfru Ane Gade lukker, vurderer politiet.

Karnevalet i Aalborg er blevet afviklet i den sidste weekend i maj siden 1983.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress