Af - 22/11-16 22:18

TV: Populær YouTuber gør op med skønhedsidealer i ny bogTV: Populær YouTuber gør op med skønhedsidealer i ny bog

En af Danmarks mest populære YouTubere har udgivet en bog, hvor hun prøver at gøre op med de standarder, der er for skønhed i dag.

Smuk indeni, smuk udenpå.

Det er navnet på YouTube-stjernen Julia Sofias nye bog. Med over 145.000 faste følgere på YouTube er Julia Sofia Aastrup en af Danmarks mest populære YouTubere. Den populære YouTuber, der er kendt for sin ærlighed, skønhedstips og storesøster-råd, har altid drømt om at skrive en bog:

- Siden jeg var lille, har jeg skrevet og skrevet, men det var primært fiktion. Så da jeg fik opgaven om at skrive 162 sider om mig selv, så tænkte jeg "jesus", siger Julia Sofia til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan blev jeg en succes på YouTube

"Smuk indeni, smuk udenpå" handler om den 18-årige YouTube-stjernes syn på skønhed:

- Jeg har skrevet en bog, der prøver at gøre op med de urimelige standarder, der er for skønhed. Jeg prøver at give mine følgere gode tips og tricks til, hvordan man giver den mest ægte version af sig selv, og hvordan man lærer at være ligeglad med, hvad andre tænker, fortæller hun.

Selvom barnedrømmen om at blive forfatter er gået i opfyldelse for Julia Sofia, så gjorde hun sig mange tanker om, hvorvidt hendes følgere ville læse en bog om hende:

- Jeg var nervøs for, hvordan mit publikum vil tage imod det. For de kan se mine YouTube-videoer over alt. En bog er en mere fast og håndgribelig ting, men det har også sin charme.

Bekymringerne for modtagelsen er væk nu, hvor bogen inden julesalget har solgt omkring 10.000 eksemplarer. De mange solgte bøger giver Julia Sofia håb om, at fremtiden som forfatter til endnu en bog ser lys ud:

- Min drøm er, at jeg godt gad skrive en bog mere, fortæller hun.

Hør Julia Sofia fortælle mere om sin bog, og om hvordan hendes følgere har taget imod bogen i videoen øverst.

LÆS OGSÅ: YouTube-stjerner giver råd: Det her skal du ALDRIG gøre på nettet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress