Af - 05/05-16 16:30

Religiøs tegnefilm skal lære børn at man ikke må være homoseksuelReligiøs tegnefilm skal lære børn at man ikke må være homoseksuel

"Én mand, én kvinde" hedder Jehovas Vidners seneste tegnefilm til børn, som skal lære, hvordan man er et godt vidne.

storybild

(Billede: Jehovas Vidner)

Du forbinder normalt tegnefilm med lykkelig historie for børn. Men Trossamfundet Jehovas Vidner har netop udsendt en tegnefilm, der skal lære børn, at det er forkert, hvis to mennesker af samme køn gifter sig. Det skriver Berlingske.

Filmen, der er tydeligt inspireret af den amerikanske animationsvirksomhed Pixar ligger tilgængelig på deres hjemmeside og har titlen "Én mand - Én kvinde." Det er en 22. i rækken af undervisningsvideoer med fællestitlen "Bliv Jehovas ven".

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Derfor tror nogle på en gud og andre ikke

I filmen forklarer en datter til sin mor, at de skulle tegne deres familier i skolen. Datteren fortæller, at en af de andre børn tegnede to mødre - og at de to kvinder er gift.

Moderen svarer så:

"Folk har deres egen mening om, hvad der er rigtigt og forkert, men det vigtigste er, hvad Jehova synes - han ved, hvordan vi får det godt og hvordan vi bliver lykkelige. Derfor opfandt han ægteskabet sådan som han gjorde."

LÆS OGSÅ: Derfor ændrede Justin Bieber sit liv: Gud talte til ham

Pigen svarer så spørgende:

"Altså mellem en mand og en kvinde?"

"Ja" bekræfter moderen og laver referencer til blandt andet Første Mosebog.

Herefter begynder moderen, at forklare at man skal gøre præcist som Jehovas siger for at komme med til paradis.

"Det er lidt ligesom, når man skal ud og flyve. Hvad ville der ske, hvis nogen ville havde noget med, der var forbudt på flyet?" spørger moderen.

"Så kunne de ikke komme med," konkluderer datteren.

"Nemlig! Det er det samme med Jehova. Han ønsker, at vi bliver hans venner og lever evigt i paradiset, men for at få lov til det, skal vi gøre, som han siger," svarer moderen.

LÆS OGSÅ: Er du overtroisk? Så har du svært ved det her

Hun forklarer herefter, hvordan "normen" for, hvordan man kommer i himlen, ikke har ændret sig, men mennesker kan forandre sig. Derefter spørger hun sin datter, hvordan man kan sprede budskabet om Jehova til veninden med de to mødre.

" Jeg kan fortælle hende om paradiset, jeg kan fortælle hende om dyrene og om opstandelsen," svarer datteren.

"Fantastisk. Skal vi øve det?" udbryder moderen begejstret.

Du kan se filmen her.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelev: Disse unge skal præster nægte at konfirmere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress