Af - 08/07-15 09:09

Underholdningschef undskylder slankereklameUnderholdningschef undskylder slankereklame

DRs underholdningschef erkender, at det var forkert, da han sagde ja til at medvirke i reklame for slankefirma, der bruges af mange kendte danskere.

storybild

DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme undskylder, at han står som reklamefigur for slankekursus. Offentlige ansatte må nemlig ikke reklamere for firmaer. (Billede: Arndal)

Danmarks Radios underholdningschef Jan Lagermand Lundme, der blandt andet er ansvarlig for X-Factor, beklager at han har været reklamefigur for et slankekursus hos Arndal.

På Arndal Spas hjemmeside kan man se en lang række kendte som Anders Lund Madsen, Iben Hjejle, Andrea Elisabeth Rudolph, Ibi Støvring og Casper Christensen stille sig frem i undertøj for at vise vægttabet efter en tur på Bootcamp hos Arndal Spa, hvor man til en pris af 22.900 kroner kan tabe sig på 12 uger.

Indtil metroxpress kontaktede underholdningschefen var han der også, hvor han fortalte:

- Jeg er gået 2 tøjstørrelser ned, og jeg får hele tiden at vide, at jeg ser mega godt ud.

Men ansatte hos DR må ikke reklamere mere for private firmaer, og det erkender Jan Lagermand Lundme også:

- Du har ret, det kan jeg ikke som chef. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke havde tænkt det som reklame, og jeg selvfølgelig ikke har modtaget noget for det. Det ændrer ikke på, at jeg selvfølgelig skulle have sagt nej til det. Derfor har jeg også bedt om at få det taget af igen, skriver han.

LÆS OGSÅ: Her er den nye X Factor-vært

LÆS OGSÅ: DR-chefer må betale tilbage for våd aften

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress