Af - 17/10-16 08:29; Opdateret: 17/10-16 08:40

Politiet advarer klovnene: Tænk jer godt om - for ellers…Politiet advarer klovnene: Tænk jer godt om - for ellers…

Det er ikke bare drengestreger at klæde sig ud og skræmme andre, skriver politiet.

Bildstrecke im Grossformat »
Der er mennesker i hele verden, der i øjeblikket klæder sig ud på klovner og hopper ud i natten for at skræmme livet af stakkels, intetanende mennesker. Det blev først set i blandt andet USA, Storbritannien og Australien og for nyligt også i Sverige, Norge og nu Danmark. Trenden er blevet spredt via sociale medier, men det er ret uklart, hvorfor det sker, men man har det indtryk, at der simpelthen bare er nogen, der synes det er sjovt at skræmme livet af folk. Det startede eftersigende i USA. Det var i hvert fald her fra, at de første meldinger lød, hvor der blev berettet om klovne, der rendt rundt i skovene omkring Greenville, South Carolina. Det blev hurtigt et emne for politiet, før 'trenden' spredte sig til flere amerikanske stater. I slutningen af september og frem er trenden også dukket op i Europa. Torsdag i uge 41 kom de første meldinger om uhyggelige klovne i Danmark, hvor en stakkels dansker blev skræmt i Fredericia. Både i USA, Storbritannien og Australien har der været meldinger om trusler fra klovne - og sågar overfald. Og torsdag aften blev en mand så stukket i Sverige nær Göteborg. Han slap med overfladiske sår. Nej, det er som sådan ikke ulovligt at klæde sig ud i Danmark. Så længe man ikke chikanerer folk eller bliver voldelig, er det lovligt, og hvor grænsen går, for hvornår man rent faktisk chikanerer, er ikke helt fastlagt. To er blevet sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen. De risikerer bøde på 2.500 kroner Ingen ved helt, hvor det sker, men der er forskellige teorier. Én går på, at det er er stort reklamefremstød frem mod Halloween, mens en anden går på, at det kan være en PR-kampagne for filmatiseringen af Stephen King's 'It', der kommer i biograferne til september 2017. En anden forklaring kan være, at det helt simpelt bare er en trend af folk fra sociale medier, der vil have det sjovt med at skræmme livet af folk. Det er svært at sige. Der har været meldinger om, at klovne er blevet spottet i mange lande, men det er uklart, hvor stort et problem, det reelt er, eller om det bliver forstørret gennem eksponering på sociale medier. Men politiet i nogle lande har dog advaret folk om at hoppe med på bølgen. Og når det ender i vold, bliver det jo rigtig problematisk.

I galleriet over artiklen kan du læse mere om klovne-fænomenet


- Er du en klovn, når du er en klovn?

Sådan spørger vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en hilsen til de personer, der klæder sig ud som klovne og skræmmer sagesløse danskere fra vid og sans.

Siden onsdag i sidste uge er antallet af tilfælde i Danmark eskaleret hen over weekenden. Politikredsen sluttede selv søndag af med fire tilfælde: To i Næstved, et i Mern og et i Præstø.

Og det er altså ikke bare spøg og skæmt i politiets øjne.

- Man skal tænke sig godt om inden man hopper med på den trend, skriver vagtchefen og uddyber.

LÆS OGSÅ: Flere tilfælde i nat: Klovne Kastede med fyrværkeri

- Sidst på eftermiddagen modtog vi anmeldelse om to klovne, der gik på Bogensevej i Næstved. Den ene bar et baseball bat og de virkede truende på forbipasserende. De var desværre væk ved patruljens ankomst.

- Det er ikke drengestreger at løbe rundt og skræmme folk på gader og stræder. Hvis vi havde fået fat i dem, så havde deres adfærd som minimum kostet en bøde på kr. 3.000 kroner for overtrædelse af våbenloven (slagvåben på offentligvej til et ikke anerkendelsesværdigt formål - de går jo nok ikke til baseball), lyder advarslen fra politiet.

LÆS OGSÅ: Rigspolitiet: Det skal du gøre, hvis du ser en klovn

På kortet herunder kan du se, hvor og hvornår klovne er blevet set i Danmark



Hvis du har kendskab til et klovne-angreb, eller hvis vi skulle have glemt et på kortet, så skriv til journalist Christian Hansen på cha@mx.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress