Af - 22/11-15 22:15

Kalle og Ken reddede Timm: - Vi blev nervøse da han besvimede og fik kramperKalle og Ken reddede Timm: - Vi blev nervøse da han besvimede og fik kramper

Kammeraterne Kalle og Ken blev dagens helte, da de hjalp Timm ud af snedriverne, og fik ham på hospitalet.

Bildstrecke im Grossformat »

Det, der skulle have været en sjov nattetur for at kigge på sne i Roskilde, blev til en hektisk oplevelse for kammeraterne Kalle Hagil Jensen og Ken Nellesø.

- Vi er på vej hjem igen ved 4-tiden, da vi så ser Timm stå på den anden side af gade. Han er helt sammenkrympet og er ved at falde hele tiden. Vi råber, om han er OK, og han svarer nej, han fryser helt vildt, siger Kalle Jensen til metroxpress.

Timm Nielsen er meget påvirket, og var forinden blevet efterladt af sine venner efter en bytur. Læs mere via nedenstående links.

LÆS OGSÅ: Timm blev fundet bevidstløs i sneen: Nu efterlyser han sine redningsmænd

LÆS OGSÅ: Ulykkelig kusine: Han ville jo ikke med

- Vi løber hen og støtter ham under armene, og han siger, at han ikke kan mærke sine hænder. Han er gennemblødt og ryster af kulde, og han kan ikke bevæge hænderne. Pludselig kollapser han, og så ringer jeg 112, siger Kalle.

På alarmcentralen er rådet at få ham ind i varmen, så de to kammerater bærer Timm Nielsen hen til en pub.

Da vi får sat ham ned derinde, besvimer han. Han er fuldstændig bevidstløs. Pludselig får han spasmer, og han begynder at skrige, når folk rører ved ham for at hjælpe. Jeg ringer 112 igen, og denne gang siger jeg, at vi skal have en ambulance lige med det samme.

LÆS OGSÅ: Snekaos: Fætter Dan redder børns kælkedag

Kalle Jensen beskriver oplevelsen som chokerende.

- Vi tog det stille og roligt, da vi fandt ham, men blev rigtig nervøse, da han kollapsede. Og på baren var det chokerende, at han gik i krampe, og ikke var til at få kontakt med, siger han til metroxpress.

Kalle og Timm har været i kontakt med hinanden i løbet af søndagen, og Timm er naturligvis meget taknemmelig.

- Det forstår man godt, men vi gjorde jo bare, hvad man altid vil gøre i den situation. Han var jo på vej ned i en snedrive, siger den ene af dagens mænd i skysovs.

LÆS OGSÅ: Snestormen rammer Østjylland: Forsinkede tog og aflyst færge

Timm Nielsen har lagt denne tak på Facebook, hvor han også opfordrer folk til ikke at dømme vennerne, som efterlod ham.

LÆS OGSÅ: Væltede træer river køreledning over: Aflyser tog på Sjælland

LÆS OGSÅ: Væltede træer stopper al trafik på Helsingørmotorvejen

LÆS OGSÅ: Snekaos skaber store forsinkelser i togtrafikken

LÆS OGSÅ: Politi: Her bør du kun køre på de større veje

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress