28/02-16 15:18

Mand er i livsfare efter knivstikkeriMand er i livsfare efter knivstikkeri

Under noget tumult blev en 24-årig mand søndag eftermiddag stukket ned på åben gade.

storybild

En 24-årig mand blev søndag eftermiddag stukket ned på et fortov i Fredericia. (Arkivfoto) (Billede: Free/Colourbox)

En 24-årig mand er søndag eftermiddag i livsfare, efter at han blev stukket ned på åben gade i Fredericia.

Knivstikkeriet fandt sted på Korskærvej, hvor manden ved 13-tiden blev stukket i brystet.

- Vidner har set, at der var noget tumult mellem ham og en anden mand på fortovet. Så ser de ham vakle væk og falde om, fortæller vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Ifølge vagtchefen er offerets tilstand kritisk.

- Han er ved at blive overført fra Kolding Sygehus til Odense Universitetshospital, siger han.

Politiets teknikere er tilkaldt for at undersøge gerningsstedet nærmere, og derfor kan politiet endnu ikke sige meget om, hvad der er sket.

- Men vi er begyndt at kigge lidt nærmere på forurettedes omgangskreds. Efter vores opfattelse kender han og gerningsmanden hinanden i forvejen, siger Hans Hoffensetz.

Den 24-årige er kendt af politiet for nogle småting, fortæller vagtchefen, der afviser, at der skulle være tale om et bandeopgør.

Da offeret var faldet om på fortovet, løb knivstikkeren fra stedet.

Han beskrives som cirka 20 år, 175-180 centimeter høj og tynd. Søndag eftermiddag var han iført en mørk jakke.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Brand i tog lukkede Nyborg Station

LÆS OGSÅ: 6-årig dreng fundet livløs i sø

LÆS OGSÅ: Politiet anholder ti rumænere for tiggeri ved Randers

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress