Af Lars Sejr - 23/05-15 09:39

K: Skat tramper på folks rettighederK: Skat tramper på folks rettigheder

Det er chokerende, at Skat har nedprioriteret klagesager fra boligejere, mener Brian Mikkelsen (K).

storybild

- Det er rystende, at Skat bevidst har nedprioriteret sager, hvor man ved, at borgere har penge til gode, siger Brian Mikkelsen. (Billede: Polfoto/arkiv)

De Konservatives Brian Mikkelsen er chokeret over, at Skat helt bevidst har nedprioriteret klagesager fra boligejere, der har betalt for meget eller har udsigt til at betale for meget i ejendomsskat.

- Det er rystende, at Skat bevidst har nedprioriteret sager, hvor man ved, at borgere har penge til gode, samtidig med at man nidkært har opprioriteret opgaver, hvor borgere skylder en krone eller en øre, siger skatteordføreren til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Pape: - Jeg flytter De Konservative et skridt til højre

Det er Politiken, der har fået aktindsigt i en redegørelse fra Skatteministeriet, som viser, at Skat har nedprioriteret at behandle de fejlagtige skatter.

Nedprioriteringen er ifølge Politiken sket på trods af, at tidligere skatteminister Morten Østergaard (R) sidste år forsikrede Folketinget om, at Skat ville sætte grundværdierne ned i et område, når de var blevet underkendt.

- Det er en chokerende prioritering. Borgere skal selvfølgelig have penge tilbage, når Skat skylder dem. Det skal være prioritet nummer ét, siger Brian Mikkelsen.

Han har ingen forståelse for ministeriets forklaring om, at for få ressourcer har medført en "ophobning af sager".

- Der er tusindvis af ansatte i Skat. Selvfølgelig har man ressourcer. Man har sågar ressourcer til at gå ind i borgeres haver uden dommerkendelse og jagte folk, der skylder 10 kroner, siger Mikkelsen.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) siger til Politiken, at han ikke har været bekendt med prioriteringen i Skat, men det ændrer ikke på, at han står tilbage med ansvaret, mener Brian Mikkelsen.

- Jeg synes, det er noget vås. Det er et politisk ansvar at sørge for, at Skat behandler borgere ordentligt. Det må være grundlæggende i et retssamfund. Man tramper på folks rettigheder, siger skatteordføreren.

- Det er et ministeransvar at sørge for, at der bliver ryddet op, og at Skat behandler borgerne ordentligt, mener han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress