Af - 01/12-16 19:13

Første opdatering i syv måneder: Sådan har Yahya Hassan detFørste opdatering i syv måneder: Sådan har Yahya Hassan det

Digter og debattør Yahya Hassan, der afsoner en dom for grov vold, giver for første gang i lang tid lyd fra sig.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er ikke meget, man hører til den ellers så åbenmundede digter Yahya Hassan for tiden, og det er der en god grund til.

Han sidder nemlig stadig fængslet i Østjyllands Statsfængsel, Enner Mark Fængsel idømt 1 år og 9 måneders fængsel for grov vold.

LÆS OGSÅ: Anklager anker ikke dommen mod Yahya Hassan

Men efter mere end syv måneders tavshed, har Yahya Hassan torsdag aften nu givet lyd fra sig på Facebook. Og her langer han voldsomt, men ikke i bogstavelig forstand, ud efter ledelsen i fængslet.

- Afdelingsledelsen har løjet for os og ført os bag lyset. Velfungerende fanger bliver straffet uden grund, mens terrorister og bandemedlemmer hygger sig, skriver Yahya Hassan på sin Facebook-profil.

Ifølge den fængslede digter og dømte voldsmand, er han og en medfange nemlig blevet flyttet fra en fællesafdeling med mulighed for socialt samvær, adgang til fælles køkken, til arbejde, til at deltage i arrangementer i kirken og i sportshallen samt adgang til fængslets købmand.

LÆS OGSÅ: Forsvarer: Sådan har Yahya Hassan det med dommen

I stedet er han, ifølge Yahya Hassans Facebook-profil, anbragt i enmands-celle, han kun kommer ud af en time om dagen. Og han har ikke adgang til de andre ting.

- Her er celledøren låst 24 timer i døgnet, der er ikke et vindue på cellen, der kan åbnes, så den eneste mulighed for frisk luft er en times gårdtur om dagen. Køkkenet er ikke færdigbygget, så vi kan ikke lave mad og må leve af tørt brød og Sønder Omme-bakker, skriver Yahya Hassan.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan i retten: Jeg må flytte ud på bøhlandet

Enner Mark Fængsel har torsdag aften ingen kommentarer, og vil hverken be- eller afkræfte forflytningen.

Yahya Hassans advokat er ikke inddraget i sagen, oplyser en fuldmægtig overfor metroxpress.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress